Allehelgen er en kristen mindedag, hvor man mindes de døde, både dem man selv har mistet, og alle dem, der gennem generationer har båret den kristne tro videre. I den danske folkekirke falder allehelgensdag altid den første søndag i november, og i 2026 er det søndag den 1. november. Dagen er gennem de seneste årtier vokset til at være en af årets mest besøgte gudstjenester, kun overgået af juleaften.
Allehelgensdag ligger altid den første søndag i november, og i 2026 falder den søndag den 1. november. Aftenen før, lørdag den 31. oktober, kaldes allehelgensaften. Datoen er ikke tilfældig: i resten af verden og i den katolske kirke fejres allehelgen fast den 1. november, men i Danmark blev dagen flyttet til den første søndag i måneden ved en helligdagsreform i 1770.
Det var Christian den 7.'s livlæge, Johann Friedrich Struensee, der stod bag reformen. For at give folk en fælles fridag uden at sprede helligdagene ud over hele ugen samlede han allehelgen på en søndag. Derfor kan datoen variere fra den 1. til den 7. november fra år til år, alt efter hvilken ugedag den 1. november falder på.
Selve ordet betyder "alle helgener", og det fortæller noget om dagens oprindelse. Fra tidlig tid var det skik i den katolske kirke at mindes helgener på deres dødsdag. Men efterhånden voksede antallet af helgener, og der var simpelthen ikke nok dage på et kalenderår til dem alle. I 800-tallet indførte pave Gregor 4. derfor en samlet allehelgensfest den 1. november, hvor alle helgener og martyrer kunne mindes på én gang.
I middelalderen fejrede man i det katolske Danmark både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november. Forskellen var, at allehelgen hyldede de helgener, som allerede var frelst og hos Gud, mens man på allesjælesdag bad for de almindelige døde, som man mente endnu befandt sig i skærsilden. Du kan læse mere om dagens baggrund i Den Store Danske på lex.dk.
Til en stille novemberdag
Blød onesie til de rolige timer
Allehelgen falder midt i den mørke årstid, hvor mange holder en stille dag hjemme med tændte lys. En blød heldragt gør de eftertænksomme timer i sofaen lige en smule lunere.
Med Reformationen ændrede dagen karakter. Munken Martin Luther brød sig ikke om tanken om skærsilden, og da Danmark blev protestantisk i 1536, blev allesjælesdag afskaffet. Luther var faktisk også imod at dyrke helgener, men kirken valgte alligevel at bevare selve allehelgensdag.
Herefter blev allehelgen en mindedag for alle kristne, hvor man mindes sine døde i lyset af troen på opstandelsen. Det er den betydning, dagen har i dag. Der er ikke længere fokus på bestemte helgener, men på dem, vi hver især har mistet, og på det fællesskab, der binder levende og døde sammen i troen. Mere om folkekirkens markering kan du finde hos Folkekirken.
Holder du en rolig dag hjemme i den mørke novembertid, finder du lunt og blødt tøj til hele familien i vores kollektion af hyggetøj.
Sådan markeres allehelgen i kirken
Når kirkeklokkerne ringer den første søndag i november, sidder der typisk markant flere mennesker på bænkene end de fleste andre søndage. Ved allehelgensgudstjenesten skabes et særligt rum til at mindes og sørge, og det sker på flere måder:
Navneoplæsning: i mange kirker læser præsten navnene op på dem i sognet, der er døde i årets løb. Mange kirker sender en personlig invitation til de pårørende.
Lystænding: man tænder et lys for hver afdød, og nogle steder bæres lysene efter gudstjenesten ud på gravstederne på kirkegården.
Salmer og musik: klassikere som "Den store hvide flok vi se" af Hans Adolph Brorson og "Dejlig er jorden" hører dagen til og binder sorg og håb sammen.
Et rum til sorgen: mange kommer kun denne ene dag om året, men finder netop her et fællesskab om det at have mistet.
Ifølge forskere er allehelgensgudstjenesten siden begyndelsen af 00'erne blevet den næstmest besøgte gudstjeneste efter juleaften. En af forklaringerne er, at samfundet har fået større fokus på sorg, og at kirken har taget håndgribelige ritualer som lystænding ind. For bare 30 år siden så man stort set ikke lys i kirken på denne måde.
Allehelgen og halloween, hvad er forskellen?
Allehelgen og halloween hænger sammen historisk, men er to forskellige ting. Selve ordet halloween er en sammentrækning af det engelske "All Hallows' Eve", som netop betyder allehelgensaften. Festen har dog rødder længere tilbage, i en gammel keltisk skik ved navn samhain, hvor man omkring den 31. oktober markerede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren.
Kelterne mente, at portene til dødsriget stod åbne disse dage, og at de dødes sjæle bevægede sig mellem verdenerne. Nogle bar uhyggelige kostumer for ikke at blive genkendt af de døde, og man udhulede roer og satte lys i. Da kristendommen kom til de britiske øer, forsøgte kirken at lægge den keltiske fest sammen med allehelgensdag. Senere tog irske og skotske udvandrere traditionen med til USA, hvor roen blev til et græskar, og halloween voksede til en stor folkelig fest.
I dag er det religiøse indhold i halloween stort set forsvundet, og der er langt fra kirkens stille allehelgensgudstjeneste til den verdslige fest med Halloween-kostumer, slik og uhygge. Vil du klæde dig ud til den 31. oktober, finder du både skæg og sjov til hele familien i sortimentet, mens selve allehelgensdagen er en helt anden og mere eftertænksom dag.
Hvorfor tænder man lys til allehelgen?
Lys spiller en helt central rolle ved allehelgen. Mange af de tekster, der læses ved gudstjenesten, lægger vægt på lyset, og i kristen forståelse er Kristus selv verdens lys. Når de pårørende tænder et lys, mens navnene læses op, bliver lyset et synligt symbol på den varme, man gerne vil dele med de døde i kulden.
Lyset har også en varighed, det bliver ved med at brænde, også når præsten er gået videre til næste navn. Derfor er det blevet en udbredt skik at sætte stearinlys på gravene den første søndag i november. Har du gået en tur på kirkegården denne dag, har du måske set de mange små flammer blafre mellem gravstederne, hver enkelt et minde om et menneske, nogen savner.
Lever traditionen videre?
Allehelgen er på mange måder en gammel tradition, der er blevet ny igen. I århundreder var det en stille kirkelig mærkedag, men gennem de seneste 25 år har danskerne taget den til sig på en helt ny måde. Hvor man tidligere ikke talte så åbent om sorg, giver allehelgen i dag et fælles rum til at mindes, sammen med andre, der også har mistet.
Mange markerer dagen helt enkelt: en gåtur på kirkegården, et lys på en grav, måske en stille eftermiddag hjemme med tændte stearinlys. Falder lysten på at blive inde, når mørket sænker sig tidligt i november, er en blød HappyHoodie eller et sæt behageligt nattøj en god ramme om en rolig og eftertænksom dag.
Allehelgen kort fortalt
Falder altid den første søndag i november; i 2026 er det søndag den 1. november
Aftenen før, den 31. oktober, kaldes allehelgensaften
Indført som samlet allehelgensfest den 1. november af pave Gregor 4. i 800-tallet
Flyttet til den første søndag i november ved Struensees helligdagsreform i 1770
Allesjælesdag den 2. november blev afskaffet i Danmark ved Reformationen i 1536
Næstmest besøgte gudstjeneste på året efter juleaften
Ofte stillede spørgsmål om Allehelgen 2026: dato, betydning og traditioner
Allehelgensdag falder søndag den 1. november 2026. I den danske folkekirke ligger dagen altid den første søndag i november, mens aftenen før, lørdag den 31. oktober, kaldes allehelgensaften.
Ordet betyder "alle helgener". Allehelgen er en kristen mindedag, hvor man oprindeligt mindedes alle helgener og martyrer på én gang, fordi der ikke var nok dage i kalenderåret til at fejre dem hver for sig. I dag er det en mindedag for alle vores døde.
Nej, men de hænger sammen historisk. Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske "All Hallows' Eve", altså allehelgensaften, og festen har rødder i den keltiske skik samhain. Allehelgen er en stille kristen mindedag i kirken, mens halloween i dag er en verdslig fest med kostumer og slik.
Oprindeligt lå allehelgensdag den 1. november, og det gør den stadig i den katolske kirke og i mange andre lande. I Danmark blev dagen flyttet til den første søndag i november ved Struensees helligdagsreform i 1770, så folk fik en samlet fridag.
Lyset er et symbol på den varme, man gerne vil dele med de døde, og i kristen forståelse på Kristus som verdens lys. Når de pårørende tænder et lys, mens navnene på de døde læses op, bliver det et synligt minde, der bliver ved med at brænde.
Den mest kendte allehelgenssalme er Hans Adolph Brorsons "Den store hvide flok vi se". Også "Dejlig er jorden" og "Hil dig, Frelser og Forsoner" hører ofte dagen til og binder sorg og håb sammen.
