Hvad betyder advent? Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, der betyder "Herrens komme" eller "ankomst". Advent er altså de fire uger op til jul, hvor man i den kristne tradition forbereder sig på og venter på Jesu fødsel den 25. december. I dag er advent for de fleste danskere lige så meget en tid for hygge, lys og forventning, hvor adventskransen tændes søndag for søndag, og julestemningen langsomt får lov at brede sig.
Selve ordet er latinsk. Adventus betyder "ankomst", og Adventus Domini oversættes til "Herrens komme". Herren, som der sigtes til, er Jesus, og derfor markerer advent ventetiden frem mod fejringen af Jesu fødsel. På latin blev adventus oprindeligt brugt om en feltherres sejrrige hjemkomst, og det peger symbolsk på Jesus som den, der kommer for at sejre over mørket.
Et lille sprogligt sammentræf gør ordet ekstra hyggeligt: advent er i familie med både "event" og "eventyr". Alle tre ord udspringer af det latinske advenire, der betyder "at ankomme". Så når december føles en smule eventyrlig, er der faktisk dækning for det helt ned i ordets rødder.
Hyggetøj til adventssøndagene
1Rudolf Julesweater Dame – den klassiske rensdyrtrøje, der gør enhver adventssøndag på sofaen lidt mere festlig.
2Rudolf Julesweater Herre – matchende model til ham, så hele familien kan hygge i samme stil til gløgg og æbleskiver.
3Rudolf Julesweater Børn – samme glade Rudolf i børnestørrelse, perfekt til den første tænding af adventskransen.
Adventstiden er de sidste fire søndage før juledag. Første søndag i advent falder altid på søndagen mellem den 27. november og den 3. december, og perioden slutter juleaften. Hvis juleaften lander på en søndag, er den dag samtidig fjerde søndag i advent. I 2026 falder de fire adventssøndage sådan her:
1. søndag i advent: 29. november 2026
2. søndag i advent: 6. december 2026
3. søndag i advent: 13. december 2026
4. søndag i advent: 20. december 2026
Første søndag i advent er samtidig kirkeårets nytår, altså begyndelsen på et helt nyt kirkeår. Det er derfor advent har en så særlig plads i kalenderen: det er ikke bare optakten til jul, men også startskuddet på kirkens egen årscyklus, der følger hele fortællingen om Jesus frem til påske og pinse.
Klar til hygge
Rensdyr Julesweater Børn
Pak dig ind i Rensdyr Julesweater Børn, og gør december ekstra hyggelig og varm.
De fire lys i adventskransen symboliserer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at man tænder ét nyt lys hver søndag: ét første søndag, to anden søndag og så videre, indtil alle fire brænder den sidste søndag før jul. På den måde bliver der bogstaveligt talt mere og mere lys, jo tættere julen kommer, og kransen bliver en hyggelig nedtælling, præcis som kalenderlys og adventskalender.
Adventskransen er faktisk en forholdsvis ny tradition i Danmark. Den kom til Sønderjylland fra Nordtyskland omkring år 1900 og blev for alvor udbredt under besættelsen 1940 til 1945, hvor den ofte blev pyntet med røde og hvide bånd som et stille symbol på danskhed og håb. I kirken pyntes kransen i dag typisk med lilla bånd, mens de fleste hjem holder sig til det røde, som vi forbinder mest med jul.
Skal advent fejres med ekstra meget julestemning, er vores julesweatre et oplagt sted at finde en favorit, der holder hele december.
Hvorfor er adventstidens farve lilla?
Adventstidens liturgiske farve er lilla, og det er der en grund til. Lilla symboliserer bod, alvor og forberedelse, fordi tiden op til jul før i tiden var en fastetid. Både sjæl og krop skulle gøres klar til at tage imod julens budskab, og man undværede noget godt for at styrke længslen efter højtiden. Fastetraditionen er stort set gledet ud af den folkelige bevidsthed i dag, men farven er blevet hængende i kirken. På den første søndag i advent kan præsten dog vælge den hvide festfarve i stedet, fordi dagen jo også markerer kirkeårets begyndelse.
Adventsstjerne, adventskalender og pakkekalender
Ud over kransen hører flere lysende traditioner til advent. Adventsstjernen, der lyser i mange vinduer i december, dukkede første gang op i Tyskland i 1880'erne og symboliserer Betlehemsstjernen, som ifølge juleevangeliet viste de vise mænd vej til Jesusbarnet. I dag er stjernerne næsten altid med elektrisk lys og bruges først og fremmest til at sprede julestemning.
Det er værd at kende forskellen på de små kalendere: en pakkekalender og en julekalender følger december måneds 24 dage frem til den 25. december, mens en ægte adventskalender følger selve adventssøndagene og giver en gave for hver søndag i advent. I praksis bruger de fleste danskere ordene i flæng, men oprindeligt var det altså adventssøndagene, der talte.
Sådan holder du en hyggelig advent
For langt de fleste danskere er advent blevet selve indgangen til julehyggen. Den mørke tid kalder på levende lys, og adventssøndagene er den perfekte anledning til at samle familie eller venner i et afslappet weekendtempo. En klassisk dansk advent består gerne af gløgg og æbleskiver, julemusik på anlægget og måske en hjertevarm julefilm, mens regnen pisker udenfor.
Mange familier giver også små adventsgaver, ofte lagt i en julesokk ved pejsen. Traditionen stammer fra en gammel skik i Sønderjylland, hvor man satte en sko i vinduet, så Sankt Nikolaus kunne fylde den med gaver til de artige børn. En lille, hyggelig gave, der ikke koster en formue, er en julesweater, som kan pryde kroppen hele december og gøre selv en doven søndag på sofaen lidt festlig.
Vil I gøre hyggen til en fælles ting, findes der matchende julesweatre til hele familien, så alle kan tænde det første lys i samme stil. Foretrækker I det helt afslappede, er en blød julepyjamas den perfekte uniform til en lang adventssøndag derhjemme.
Uanset om du holder advent for traditionernes skyld eller bare for hyggens, er det fire søndage, der er værd at nyde. Tænd lyset, find det varme tøj frem, og lad julestemningen brede sig stille og roligt, akkurat som adventstiden er tænkt. Du kan læse mere om adventstidens kirkelige baggrund hos Folkekirken eller slå begrebet op i Den Store Danske.
Vidste du, at
Advent kommer af latin Adventus Domini, der betyder "Herrens komme".
Adventstiden er altid de fire sidste søndage før juledag den 25. december.
Første søndag i advent er kirkeårets nytår og falder mellem 27. november og 3. december.
Adventskransen kom til Danmark via Sønderjylland fra Nordtyskland omkring år 1900.
Adventstidens liturgiske farve er lilla, fordi tiden før i tiden var en fastetid.
Ofte stillede spørgsmål om Hvad betyder advent? Betydning og 2026-datoer
Advent kommer af det latinske Adventus Domini, der betyder "Herrens komme" eller "ankomst". Det henviser til ventetiden frem mod fejringen af Jesu fødsel den 25. december.
Navnet stammer fra latin adventus "ankomst", af advenire "at ankomme". Temaet i adventstiden er Herrens komme til mennesker, altså Jesu fødsel. Ordet er i øvrigt i familie med både event og eventyr.
Første søndag i advent er begyndelsen på adventstiden og samtidig kirkeårets nytår. I 2026 falder den den 29. november. Mange fejrer dagen med gløgg, æbleskiver og tænding af det første lys i adventskransen.
Adventssøndagene i 2026 falder den 29. november, 6. december, 13. december og 20. december. Adventstiden slutter juleaften den 24. december.
Lilla symboliserer bod, alvor og forberedelse, fordi tiden op til jul oprindeligt var en fastetid. Farven er blevet i kirken, selvom fastetraditionen i dag stort set er gledet ud af den folkelige advent.
