5 simple råd der sikrer julefreden?

Med julen lige om hjørnet er der udsigt til, at julefreden snart vil sænke sig over både dig og din familie. Eller vil den? For julen er oftest en prøvelse for både par- og familieforhold. Så selv om tiden er til det, er der ingen garanti for, at julen vil bringe den fred, vi drømmer om. Med mindre du følger disse simple 5 råd.

Julen kan være noget af en prøvelsernes tid. For tit vælger vi at holde jul flere generationer sammen. Typisk tre eller flere, så både børn, forældre, bedste- og dermed måske svigerforældre, samt eventuelle oldeforældre skal være under samme tag i måske op til flere dage i træk.

Det kan ikke undgå at give komplikationer og udfordringer. For alle kommer vi med hver vores ide om, hvad en rigtig jul er. Det gælder både de forskellige traditioner, hvad der skal spises, og hvad der skal synges om juletræet – hvis det i det hele taget er noget, der skal gås omkring.

Det hele bliver dog lidt lettere, hvis I husker disse fem tips i løbet af julen.

Lad værterne bestemme

Som sagt kommer vi hver især med vores egen ide om, hvad en god jul er. Vi er jo alle vokset op i familier med hver deres juletraditioner – og dem har vi naturligvis taget med os. Som par finder vi med tiden en afvejning af de forskellige juletraditioner, vi kommer med – og så bliver det den rigtige jul for os.

Men skal I ud og fejre jul hos andre, er I nødt til at lade disse traditioner ligge derhjemme. For ingen værter kan få julen til at gå op i en højere enhed, hvis alle de forsamledes juletraditioner skal forenes.

Så lad værterne bestemme, hvordan julen skal holdes. Det er deres territorium, den skal holdes på. Så det må være deres tradtitioner, der gælder. Og vil du eventuelt bidrage med dit eget indslag, er en sød, sjov og humoristisk julesweater en oplagt mulighed at sprede julefred og juleglæde på.

Tak hellere nej

Har du alligevel ikke til sinds at give køb på din gamle jul, så tak hellere nej til en juleinvitation, end at du møder op og skaber dårlig stemning. Det bliver hurtigt ubehageligt og trist – både for værterne og for dig selv.

Så hellere blive hjemme og holde den jul du ønsker dig. I den sidste ende er det jo dit eget ansvar, hvor god en jul du får.

Giv plads til at gøre ingenting

Skal julefreden for alvor sænke sig, er det naturligvis vigtigt, at du giver plads til at lave ingenting. For er kalenderen tætpakket i alle juledagene, ender du med at blive mere stresset end fredfyldt.

Giv også hvert enkelt familiemedlem tid til dem selv. Vi kan ikke sidde 24/7 hele julen igennem og hygge med hinanden. Det bliver nemt kunstigt og ”overhyggeligt” – og så begynder irritationen at banke på.

Så sørg for masser af luft i julekalenderen, så alle får tid til at finde julefreden.

Hold kun én juleaften

I vore dages sammenbragte familier med skilsmissebørn hos begge parter, opstår der hurtigt en konkurrence mellem de respektive forældrepar om, hvem der holder den mest fantastiske jul for deres børn.

Julen er en hård tid for skilsmissebørn. Så åbn op for julefreden og hold kun en juleaften for de stakkels unger.

Det devaluerer julen for børnene, og skaber et unødigt pres på dem, fordi de naturligvis – børn er jo utrolig loyale – vil støtte begge forældre i, at de har leveret den bedste juleoplevelse til dem.

Så hellere aftale at barnet kun holder juleaften hos den forælder, det skal tilbringe juleaften hos. Så kan I skiftevis give jeres børn den bedste jul og støtte op om både julefreden og hinandens måder at holde jul på.

Respektér hinandens forskelligheder

Skal julefreden virkelig sænke sig, handler det altså om at respektere hinandens forskelligheder, hinandens behov for tid til sig selv og hinandens måder at fejre julen på. Eller tage konsekvensen og melde sig ud af juleræset.

Kun ved at åbne vores hjerter, give plads til rummeligheden og udvise kærlighed og storsind, giver vi julefreden en ægte chancen. Det var jo også sådan, julefreden fandt vej til fronten i Flanderen under Første Verdenskrig i 1914 – en julefred der varede et pænt stykke på den anden side af nytår.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post