Dengang julefester blev forbudt

Vidste du, at det flere gange har slået gnister mellem den kristne og den hedenske jul op gennem historien. Værst var det i middelalderen, hvor det på et tidspunkt var forbudt at feste op til og i julen – i hvert fald udendørs.

På trods af at Danmark har været kristent siden engang i 900-tallet, lever mange af de hedenske juleskikke stadig den dag i dag.

For før vi blev kristne, var især tiden op til og omkring nytår præget af en lang række fester. Her blev der festet igennem, drukket tæt og tit også nikket et par skaller eller tre. Jo, det gik lystigt for sig.

Kristendommen satte ikke en stopper for julefesterne

Men selv om vi blev kristne og julen indført med fejringen af Jesu fødselsdag d. 25. december, blev de gamle fester ikke lagt på hylden. I stedet blev de flyttet frem til tiden før jul.

Festerne blev holdt både uden- og indendørs og foregik lige så løssluppent og larmende som før vi blev kristne. De udendørs fester var oftest stort anlagte karnevalsagtige fester, hvor deltagerne var iklædt masker.

Disse fester var de mest voldsomme og oftest foregik der en hel del vold under festen. For at dæmme op for det, indførte man i løbet af 1100-tallet strenge straffe for voldsmændene. De skulle afsones straks i tiden mellem juleaften og frem til Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Forbud mod julefester flyttede dem indendørs

På trods af dette fortsatte volden dog med uformindsket styrke. Så små 500 år senere valgte myndigheder og kirke helt at forbyde julefesterne. I hvert fald udenfor.

Det medførte selvfølgelig at julefesterne blot rykkede indendørs. Med tiden blev festerne dog mere rolige og hyggelige. De har hen over århundrederne udviklet sig til den traditionsrige julefrokost, som firmaer og familier holder i dag.

Her er der stadig masser af druk, men også mere hygge og så selvfølgelig julesweateren – den eneste rigtige beklædning til enhver julefrokost!