Faste: fastetiden før påske i 2026

Faste er i kristen forstand den 40 dage lange forberedelsestid før påske, hvor man giver afkald på noget for at gøre plads til fordybelse, bøn og eftertanke. Fasten begynder på askeonsdag, dagen efter fastelavn, og varer frem til påske. Traditionen går helt tilbage til Bibelen, hvor Jesus fastede i 40 dage i ørkenen, og selvom de færreste danskere faster i dag, lever fastetiden videre som en stille optakt til årets største kristne højtid.

Hvad er fasten i kristendommen?

Fasten er den periode, der ligger mellem fastelavn og påske. Hvor fastelavn er en sidste fest, før alvoren begynder, markerer fasten en tid med eftertanke og forberedelse. Tanken er ikke at sulte sig, men at træde et skridt tilbage fra hverdagens travlhed og gøre plads til det, der er vigtigere. I folkekirken handler fastetiden derfor aldrig om at tabe sig, men om at forberede sig til påskefesten, hvor man fejrer Jesu død og opstandelse.

Faste er en meget gammel tradition, faktisk ældre end kristendommen selv. Allerede i Det Gamle Testamente fastede mennesker, når de sørgede, når de forberedte sig på at møde Gud, eller når de angrede noget, de havde gjort. Kristendommen overtog skikken fra jødedommen og knyttede den tæt til påsken. Faste findes også i andre religioner, for eksempel den muslimske fastemåned ramadan, men den kristne faste har sin helt egen form og sit eget formål.

Hvornår er fasten i 2026?

Fastens datoer flytter sig hvert år, fordi de følger påsken, som afhænger af forårsjævndøgn og fuldmåne. I 2026 begynder fasten på askeonsdag den 18. februar og varer frem til påske i begyndelsen af april. Skærtorsdag falder den 2. april, langfredag den 3. april og påskedag den 5. april. Fasten kan i princippet begynde så tidligt som den 4. februar eller så sent som den 10. marts, alt efter hvornår påsken ligger.

De 40 dage tæller man fra askeonsdag til og med påskelørdag, men søndagene regnes ikke med. Hver søndag er nemlig en lille festdag, der peger frem mod påske, og derfor holder man traditionelt pause fra fasten på årets søndage. Tallet 40 er ikke tilfældigt valgt, og det vender vi tilbage til.

Hvorfor faster man netop 40 dage?

De 40 dage stammer fra Bibelens fortælling om Jesus. Før han begyndte sit virke som prædikant og læremester, trak han sig tilbage til ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og blev fristet af Djævelen. Han modstod fristelserne, og derfor ligger der i fasten også et element af kamp mod det onde og en øvelse i at sige nej til det, der frister.

Tallet 40 går igen mange steder i Bibelen. Moses var på Sinaj bjerg i 40 dage, profeten Elias vandrede i 40 dage, og indbyggerne i Nineve fastede, da de angrede. I Det Nye Testamente taler Jesus både kritisk og positivt om faste. Han advarer imod at skilte med sin faste over for andre, men anbefaler den som noget, man med fordel kan knytte sammen med bøn. Du kan læse mere om fastens lange historie hos Folkekirken.dk.

Hvad faster man fra?

Der findes ikke én rigtig måde at faste på. Den strengeste form er, hvor man kun spiser ét måltid om dagen eller helt undlader bestemte fødevarer. Traditionelt har man fastet fra kød, og i den romersk-katolske kirke er kød stadig forbudt på de strengeste fastedage, mens fisk er tilladt. Derfor er fisk og enkle retter som linsesuppe blevet en klassisk del af fastemaden mange steder.

I dag er fastebegrebet blevet langt bredere. Mange vælger at faste fra noget helt andet end mad: sukker, alkohol, sociale medier, fjernsyn eller shopping. Begrundelsen er den samme, nemlig at man vil flytte fokus fra det materielle til det åndelige og få bedre tid til ro, nærvær og eftertanke. Uanset hvad man giver afkald på, er pointen at mærke, hvordan det føles at undvære, og at lægge mærke til det, man ellers tager for givet.

Når man skruer ned for det udadvendte og bruger mere tid hjemme, hører det blødt og afslappet tøj naturligt til. Et sæt godt hyggetøj gør de stille aftener i fastetiden lidt rarere, hvad enten dagen er gået med en gåtur, en bog eller bare ro på sofaen.

Hvorfor er fastens farve lilla?

Et af de tydeligste tegn på fastetiden i kirken er farven lilla. Det er den farve, præstens messehagel og kirkens tekstiler har under fasten, og det er ikke tilfældigt. Lilla er bodens og forventningens farve, og i fastetiden venter man jo netop på, at det snart bliver påske. Den samme lilla farve bruges i adventstiden før jul, hvor man på samme måde venter og forbereder sig.

Nogle steder ændrer man også lidt i selve gudstjenesten i fastetiden, så der bliver mindre vægt på det festlige og mere på det alvorlige. Mange kirker holder en særlig gudstjeneste på askeonsdag, hvor man kan få tegnet et kors i panden med aske. Det er netop derfor, dagen hedder askeonsdag, og asken er et gammelt symbol på bod og på, at mennesket er forgængeligt.

Fastens historie og Reformationen

Allerede de første kristne lavede regler for, hvornår man skulle faste. En tekst fra det 2. århundrede foreskrev faste om onsdagen og fredagen, og onsdag og fredag er stadig vigtige fastedage i flere kirker. Med tiden kom der flere og flere regler, og i middelalderen fandtes den såkaldte sorte faste, hvor man kun måtte spise ét måltid om dagen efter solnedgang, helt uden animalske produkter.

Det store vendepunkt kom med Reformationen i 1500-tallet. Martin Luther og de andre reformatorer gjorde op med de strenge katolske fasteregler, fordi de mente, at man ikke kan gøre sig fortjent til Guds tilgivelse gennem ydre handlinger. Derfor blev fasten i praksis mere eller mindre afskaffet i de protestantiske lande, og det er baggrunden for, at faste i Danmark i dag er noget, man selv vælger til, ikke en pligt.

Faster man i folkekirken i dag?

Nej, ikke i nogen forpligtende forstand. Folkekirken opfordrer ikke til faste og ser det ikke som en kristen pligt, og ingen forventer, at medlemmerne faster i praksis. Alligevel er der noget i den gamle tradition, som taler til mange moderne mennesker. I en tid med konstant forbrug og fuld kalender kan det at give afkald på noget i en periode være en måde at finde ro og perspektiv på.

Mange genopdager derfor fasten på deres egen måde. Nogle giver afkald på sukker eller alkohol, andre på skærmtid, og nogle bruger tiden på at læse, gå ture eller gøre noget godt for andre. Til fasten hører ofte en tanke om næstekærlighed, og flere vælger at give de penge, de sparer, til nogen, der har brug for dem. Uanset hvordan man griber den an, er fastetiden en god anledning til at sætte tempoet ned og gøre plads til det, der betyder mest, inden påsken endelig kommer.