Helligtrekonger – Julen er ikke helt forbi endnu

Har du allerede pakket din julesweater væk? Så tag den frem og luft den en sidste gang d. 6. januar. Her er det nemlig Helligtrekonger. Det var tidligere en af kirkeårets mange højtider på linje med pinsen. Ud over at lufte julesweateren kan du også holde hellig trekonger i hævd med disse gamle helligtrekongers-traditioner.

Hvor Helligtrekonger i gamle dage var en helligdag, der bød på en række forskellige helligtrekonger-traditioner, er højtiden i dag på det nærmeste glemt – og faldet ud af kalenderen som helligdag. Det er surt, fordi vi nu mangler afslutningen på julen – og en sidste mulighed for at lufte din julesweater, før den gemmes væk til næste jul.

Hvordan fejrer vi Helligtrekonger?

Helligtrekonger markerer de hellige tre kongers besøg hos det nyfødte Jesusbarn og erstattede den epifanifest, som i de tidligste kristne menigheder markerede Jesu fødsel og dåb. Altså er Helligtrekonger faktisk en af de ældste kirkelige traditioner sammen med påsken og pinsen.

Derfor var Helligtrekonger også officiel helligdag herhjemme indtil midten af 1800-tallet. Her blev dagen fejret med fakkeloptog, krybbespil, udklædning af børn og borgere som konger, samt den særlige Helligtrekonger-vanding. Her gik de forklæde kongebørn fra hus til hus og skriv C+M+B på hoveddørene med kridt.

De tre bogstaver var initialerne for de hellige tre konger Casper, Melchior og Balthazar. I den katolske kirke er det også forkortelsen for den latinske talemåde ”Christus Mansionem Benedicat” – Kristus bevare dette hus. Traditionen findes da også stadig i mange sydeuropæiske, katolske lande.

Helligtrekongerlys

En særlig tradition var det såkaldte Helligtrekongerlys, som skulle tændes på Helligtrekonger aften. Det er et særligt lys, der har tre arme, som samler sig for neden på lyset. En arm for hver konge.

Er lyset støbt korrekt, giver det et lille knald, når armene er brændt ned, og de tre væger mødes. Her lagdes der i gamle dage en lille smule krudt. Når knaldet lød, markerede det afslutningen på julen.

Lyset kan stadig købes i nogle af de kirkelige genbrugsbutikker rundt om i landet, samt på Nationalmuseets webshop.

Helligtrekongerkage

I mange katolske lande spises der stadig den særlige helligtrekongerkage ”Galette Des Rois”. Kagen består af butterdej med mandelfyld. Den skal være pyntet med eller indeholde farverne lilla, grøn og guld, som symboliserer retfærdighed, tro og magt.

En anden særlig ingrediens er en lille bønne, der gemmes et sted i kagen. Den som får bønnen, er konge for resten af Helligtrekongers aften og må bestemme over hele husstanden.

Overtro og hedenske traditioner

En af grundene til at Helligtrekonger forsvandt som helligdag fra den dansk kalender, var de hedenske og overtroiske skikke, der blev udlevet på denne dag.

Således hed det sig, at unge piger kunne se, hvem der ville blive deres kommende ægtemand, ved at stille sig foran spejlet og fremsige følgende bøn:

Åh, hellige Konger tre,
kommer og lader mig i Aften se Den, hvis Seng jeg skal rede,
hvis Dug jeg skal brede, hvis Brud jeg skal være,
hvis Navn jeg skal bære - med Ære.

En anden årsag var, at Helligtrekonger-festen med tiden bliv lige lovlig løssluppen og ukontrollabel. Helligtrekonger-optogene udviklede sig til drukgilder, når de voksne, udklædte konger red rundt i byen fra hus til hus. Andre steder huserede svindlere, der under dække af at være udklædte konger kunne få adgang til folks boliger og stjæle deres værdier.

Efterhånden blev festlighederne så løsslupne, at helligdagen blev afskaffet, og fejringen af dagen blev forbudt af de lokale politimyndigheder i midten af 1800-tallet.

Det er grunden til, at kun meget få af os i dag højtideligholder Helligtrekonger. Især de ældre generationer, som har for skik først at slutte julen og bære juletræet ud netop d. 6. januar.