Julegavens historie uden filter

Julegaver er de fleste sikkert allerede begyndt at tænke på. For med kun små 2 måneder til jul, er de tidligste allerede i gang med indkøbene. Resten af os spekulerer stadig over, hvad katten vi skal give af julegaver til ham, hende, vores børn og andre, som vi mener skal begaves til jul. Men hvor stammer hele dette vanvittig gaveræs egentlig fra?

Når artiklen nu skal handle om julegaver, ville det jo være nærlæggende at lægge ud med at fortælle mere om alle de lækre julesweatre, vi sælger til både ham, hende og børnene – og så selvfølgelig den skægge julesweater til to, vi også har i vores sortiment.

Men det ville virke lidt for smart og oversælgende, ikk?

Så i stedet har vi tænkt os at se nærmere på, hvad der egentlig var kimen til den enorme forbrugsfest, som julegaveræs har udviklet sig til over de seneste 30-40 år.

Det startede med romerne

Oprindelig var julegaverne små gaver, romerne gav til hinanden, når de fejrede vintersolhverv. Denne skik blev. sammen med placeringen af julen omkring samme tidspunkt som den romerske lysfest, overført til kristendommen. Så i stedet for at give hinanden små gaver i den mørke tid, gav man nu små gaver til det lille Jesu-barn i kirken. Det var jo ham, vi fejrede fødselsdag for.

Det udviklede sig stille og roligt hen over den tidlige middelalder til, at de ansatte på herregårde og hos storbønder fik lidt konfekt og måske nogle pebernødder ved juletid. For lige at fejre julen og vise lidt storsind.

Dernæst blev der senere i middelalderen skik for, at fyrster og andre adelfolks børn fik deciderede gaver til jul. Denne skik bredte sig hen over den sidste del af 1700-tallet og især i starten af 1800-tallet til det bedre borgerskabs børn.

Herhjemme kan man så tidligt som 1817 læse om, hvad digteren Adam Oehlenschläger gav sine børn. Det var meget kønsligt opdelt med sykurv til datteren og krigslegetøj til drengene. Dengang hang julegaverne på træet uden at være pakket ind. Men de måtte først tages af træet, når man havde gået omkring det og sunget julesalmer og sange.

Det er derfor, børnene i ”Højt fra træet grønne top” kan se, hvad det er for gaver, de får. Hele denne juleklassiker er jo ret beset en opremsning af julegaver over flere vers. Vi kommer alle børnene i familien igennem, samt mor og bedstemor, før sangen er til ende.

Sangen blev for resten oprindelig skrevet af Peter Faber på melodien til ”I en kælder sort som kul”. Senere fik den sin egen melodi, der dog blev hugget og brugt til ”Børn og voksne i kærlig krans” i teateropførelsen af Nødebo Præstegård. Derfor er den melodi, vi synger ”Højt fra træets grønne top” på i dag, faktisk den tredje i rækken. Men den har så også hængt ved i modsætning til at hænge julegaverne på juletræet.

Julegaverne bliver allemandseje

Først i 1900-tallet havde skikken med julegaver bredt sig til den almindelige dansker. Men gaverne var knapt så prangende og knapt så mange. Oftest fik hvert barn – og måske også de voksne – en lille, enkelt og oftest hjemmelavet julegave.

Cirka omkring forrige århundredeskifte blev det også skik at pakke gaverne ind. Måske netop for at gøre det lidt ekstra festligt at få forældrenes hjemmesløjd.

Forbrugsfest og julegaveræs

Med den stigende velstand efter anden verdenskrigs ophør, voksede også julegaverne i størrelse og antal. Det skete gradvist op gennem 1950’erne og 1960’erne, og havde allerede i 1970’erne udviklet sig til noget af en forbrugsfest.

Den fortsatte op gennem de sidste årtier i 1900-tallet og frem til i dag, hvor antallet af julegaver til især børnene på det nærmeste er eksploderet. For i forhold til tidligere koster legetøj nærmest ingenting. Derfor er der mange af især de helt små børn, der aldrig når at blive færdige med at pakke gaver op juleaften. De bliver simpelthen for trætte og udmattede.

Alligevel har det ikke taget glæden ved at give fra os. Men omfanget har måske taget lidt overhånd for de fleste. Så er det jo godt, at du kan trække i en julesweater og få en lidt mere ironisk distance til det hele.