Julepynt – Hver familie har sine traditioner

Når kalenderen atter siger december, er det tid til at få hentet julepynten frem. Hvis det da ikke allerede skete i november. Hver familie har sine traditioner og jeres har sikkert helt jeres egne. Og sådan har alle andre det også. Nogle steder er det overdådigt og andre steder ses julepynten næsten ikke. Men hvor stammer den megen julepynt fra?

Vi ved alle sammen godt, hvordan der skal pyntes op til jul med julepynt, lys og gran, når det skal være helt rigtigt. Vi kan sikkert også top-of-mind nævne steder, vi har været eller set, hvor julepynten bare er for meget – eller for lidt.

Steder som Kærvej 1 i Karise, hvor der både er pyntet op med julelys udendørs og tusindvis af julekugler i loftet indendørs, er et af dem, vi husker. Enten fordi vi synes det er vidt for meget – eller måske ærgrer os lidt over, at vi ikke selv har modet eller økonomien til så overdådig en julepynt.

Hvor kommer alt den julepynt fra

Ligesom juletræet stammer det meste af julepynten fra Tyskland. Guirlander, glaskugler og kræmmerhuse kommer således fra vores store nabo mod syd. Glaskuglerne symboliserede æbler, der i øvrigt også var en fast tradition på juletræet i mange år. Gerne kandiserede, så de skinnede og kunne holde sig længere. For først skal træet som bekendt vises – og siden skal det spise.

Af samme årsag kom der kræmmerhuse på juletræet. Deri kom der julegodter i form af små stykker kandis, småkager eller konfekt, som familien – og måske især børnene – så kunne spise, når der var gået om juletræet og sunget julesange.

Eventyrdigter på juletræet

H.C. Andersen ”opfandt” i løbet af 1860’erne det flettede julehjerte som et alternativ til kræmmerhuset. Eller rettere: I starten var det mere som pynt, der ikke kom på juletræet. For det var først ti år senere, at der var nogen, som fik ideen til at sætte hank på julehjertet.

Herefter bredte julehjertet sig hurtigt rundt til de danske hjem, hvor det siden har forfulgt os med sit finurlige fletværk. Hvem har ikke, som både barn og voksen, siddet og hekset med at flette et julehjerte?

De slesvigske krige på juletræet

Men også historiske hændelser op gennem tiden har haft afsmitning på, hvilken julepynt vi hænger på juletræet. F.eks. blev det en fast tradition i mange danske hjem at hænge Dannebrogsflag på juletræet fra midten af 1860’erne.

Det skyldtes, at vi måtte afstå store dele af Sønderjylland og Nordslesvig til Tyskland, efter vi tabte krigen i 1864. Det pustede til vores nationalfølelse og satte gang i en masse forskellige tiltag herhjemme. Bl.a. omdannelsen af den jyske hede til landbrugsjord under mottoet ”Hvad udad tabes, må indad vindes” – og så altså også at der kom Dannebrogsflag på juletræet.

Traditionen med trompeter og trommer på juletræet har også rod i de slesviske krige. Den stammer fra tiden mellem de to krige i henholdvis 1848 og 1864. Her var der enorm fokus på mobilisering og militæret herhjemme, og det skulle netop trompeten og trommen minde os om ved juletid. Det hang også sammen med, at mange drengebørn i disse år fik trægeværer, tinsoldater og anden form for militærlegetøj i julegave.

Juleplatter og anden julestads

Allerede i slutningen af 1800-tallet kom de første juleplatter. De var til ophængning på væggen. Senere fulgte juleklokken i porcelæn, der kunne hænges på juletræet.

Flere porcelæns- og brugskunstfirmaer fulgte efter med forskellige bud på anden kunstfærdig julepynt. F.eks. Georg Jensens kendte julelysholdere og andre julepyntsserier og Rosendahls forskellige serier af julepynt i forskellige metaller.

Denne type julepynt er blevet til populære gaver fra enten børnene eller far og til mor i mange hjem. Hvert år kommer der – ligesom med juleplatterne – nye stykker julepynt i serien. De kan så blive til årets julegave, før det kommer på juletræet.

Elektrisk juletræslys

I mange år var det levende lys, der kom på juletræet. Men da det elektriske lys holdt sin indtog, og det blev muligt at få pærer, der var små nok, blev lyset på juletræet elektrificeret. Det var dog først i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne, at det elektriske juletræslys for alvor blev udbredt blandt almindelige danskere.

Siden er glødepærerne blevet udskiftet med LED-versioner, der kan skabe helt livagtige ”levende” stearinlysflammer.

Hvordan ser din julepynt ud?

Men som sagt er der stor forskel på julepynt fra familie til familie. Nogen vælger også at julepynte sig selv med en flot julesweater. Den er samtidig en hyldest til den måske nok bedst kendte – om end fiktive – julepyntselsker af dem alle: Clark Griswold.

Hvordan ser din julepynt du?