Er en julesweater god stil til nytårsaften?
Nytårsaften skal der være fest og gang i den. Efter julens traditioner og familieræs, skal der fuld skrald på, når det nye år skal skydes ind. Så er det god stil at tage din julesweater på nytårsaften?
Det knapt så overraskende svar er naturligvis et klart og rungende ”Ja!”. Det skal vi jo sige, når vi lever af at sælge julesweatre. Men vi har faktisk nogle gode pointer og god inspiration til dig, der synes, det er alt for tidligt at lægge din julesweater på hylden.
Start en ny tradition
For de fleste skal der være fest og farver på tøjet nytårsaften. Og hvad er vel mere farvestrålende end netop en julesweater. De kraftige og kontrastfulde farver er jo lige præcis en af de vigtigste kendetegn ved en julesweater. Så hvorfor ikke udnytte det, når du allerede har den.
Dermed kan du starte en ny tradition i vennekredsen. Det kan samtidig blive en god måde at få sagt farvel til julesweateren, inden den skal lægges i klædeskabet frem til næste jul.
Hvor julet er en julesweater egentlig?
Du kan naturligvis også vælge en julesweater til nytårsaften, hvor der er skruet ned for netop det julede element. Og kigger du efter i vores store kollektion af julesweatre, opdager du hurtigt, at det faktisk kun er et fåtal, der har egentlig julerelaterede motiver.
De fleste af dem kan derfor sagtens bruges nytårsaften. Både snemænd, rensdyr og f.eks. en brændende pejs har jo lige så meget med vinteren at gøre som med juleaften. Så hey, træk trygt din julesweater på og kald den noget andet. ”Nytårssweater” eller ”vintersweater” f.eks. Så kan du også gå med den til langt ind i marts måned.
Vælg en praktisk julesweater
Nytårsaften skal der jo gerne være rigeligt af de våde varer. Så hvorfor ikke vælge en praktisk julesweater, der kan bruges til at holde styr på netop det.
Her er vores vinsweater til herrer eller damer jo helt perfekt. Der er nemlig rigelig med plads i sokken til en hel flaske vin, et par øl eller tre – eller hvad du nu foretrækker at drikke dig i hegnet med.
Godt nytår fra alle os
Så ja, du kan sagtens troppe op i din julesweater nytårsaften. Det både skiller dig ud fra flokken, og viser, at du har mod til at være din egen.
Og skulle du mangle noget at tale med de andre om, så tjek denne sjove artikel om nytåret på videnskab.dk.
Tilbage er blot at ønske dig godt nytår fra alle os hos Julesweaterbutikken!