Kyndelmisse, Kjørmesknud og en hel masse kællinger

2. februar står der Kyndelmisse i kalenderen. Det var en gammel højtid, som var sat i kalenderen for at markere, at Jomfru Maria atter måtte komme i templet, fordi der nu var gået 40 dage efter Jesu fødsel. Samtidig var det tidligere en stor fest på landet, og en dag bønder og andet godtfolk tog vejrvarsler af. Men hvem var så ham der Kjørmes Knud? Læs med og find ud af det.

Kyndelmisse kommer af latin og betyder lysmesse. Den markerer, at der er gået 40 dage siden jul. Det var den periode jødiske kvinder var urene efter de havde født. Og blev Jesus rent faktisk blevet født juledag, ville den periode være gået d. 2. februar.

Selv om helligdagen officielt blev afskaffet ved kalenderreformationen i 1770, står den stadig i de fleste kalendere i dag. I den katolske kirke er også det stadig en helligdag, der fejres med lysprocessioner og velsignelse af de alterlys, der skal bruges i det kommende år. Herhjemme har nogle kirker også taget kyndelmisse op, hvor de holder gudstjenester med masser af levende lys tændt i kirken.

Men for den almindelige dansker, har dagen ikke megen betydning.

Men det havde den engang!

En gentagelse af julen

For indtil føromtalte kalenderreformation i 1770, blev dagen markeret med et overdådigt måltid, der ikke stod tilbage for julens ødselhed. Så havde du levet dengang, kunne du snildt have luftet din julesweater igen. Årsagen var den simple, at man fejrede, at vi nu var halvvejs gennem vinteren.

Derfor brugte bonden også dagen til at tjekke sine forråd, så han var sikker på, at der var mad nok til både mennesker og dyr på gården. Så det var muligvis med en vis bæven i maven, at bonde satte sig til festbordet og åd og drak om aftenen.

Når 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden

Samtidig blev der taget vejrvarsler om høstens udkomme og hvor tæt vi var på foråret. Herfra stammer den gamle talemåde om, at ”kyndelmisse tø giver 100 læs hø” – altså at tøvejr på kyndelmisse dag varslede en god høst.

En anden lidt mere besynderlig talemåde hed, at hvis det blæste så meget på kyndelmisse dag, at ”18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden”, så skulle foråret snart være på vej.

Disse vejrvarsler havde naturligvis lige så meget på sig, som de solemærker vi tidligere har skrevet om her på bloggen. Men de har hængt ved i langt over 300 år, og blev stadig tillagt en vist betydning helt op til 1930’erne hos landbefolkningen.

Men hvem er så ham der Knud?

Tilbage er så Kjørmesknud, som du måske husker fra Jeppe Åkærs sang “Sneflokke kommer vrimlende”. Den slutter netop af med, at ”så kom Kjørmesknud”.

Det er dog hverken naboen eller en fjern fætter, der kommer på besøg. Kjørmes er simpelthen et gammelt jysk ord for ”kyndelmisse” og ”knude” (og altså ikke Knud) er et punkt, her forstået som et midtpunkt på vinteren.

Ordet findes også i talemåden ”Kjørmesknude ryster sine klude”. Det var almindeligt brugt på landet i gamle dage, hvis det var dårligt vejr i dagene omkring Kyndelmisse.

Kyndelmisse er ved at få en revival

Så selv om kyndelmisse ikke har været helligdag siden 1770, har den stadig en vis betydning for os. Samtidig er den – sammen med andre af de gamle, ”skæve” helligdage – ved at få en revival.

Det ses rundt om, hvor for eksempel nogle bagerier sælger marcipanæbler til kyndelmisse. Det hed sig nemlig, at hvis du fandt et godt æble i dit forråd til kyndelmisse, kunne du holde dig sund vinteren igennem. Så det skulle åbenbart både være godt og meget stort.