Sådan laver du en “grim” julesweater selv

På trods af at udvalget af julesweaters begynder at blive formidabelt stort, er det stadig noget særligt at lave sit eget tøj. Mens det kan være vanskeligt at fabrikere en sweater man ville føle sig komfortabel i til hverdag, så er det helt anderledes med julesweaters. De skal trods alt være “grimme”, som traditionen foreskriver, og her findes intet regelværk for hvordan de skal se ud og hvad de skal indeholde. Vi forklarer her hvordan du laver din egen julesweater - helt enkelt og billigt!

Begynd med en billig, enkel og kedelig sweater

Udgangspunktet for din julesweater er naturligvis selve sweateren. Den bør være så “plain” som muligt, altså gerne ensfarvet, måske lidt større end din normale størrelse, og måske allerhelst i farven rød eller grøn. Farvevalget er naturligvis op til dig selv, men husk at du trods alt laver en julesweater. Har du ikke en egnet sweater liggende, kan du helt sikkert købe en billig model i H&M, Cubus eller lignende, som passer perfekt til modifikation til julesweater.

Indsaml store mængder dekorationsmateriale

Det bedste ved at lave sin egen julesweater er et du ikke kan fejle - for der findes ikke noget facit på hvordan den skal se ud! Så gælder det bare om at starte indsamlingen af passende dekorationsmateriale. Her i Danmark begynder salget af julepynt relativt tidligt, så det burde ikke være noget problem, at finde dekorationer som passer på din sweater. Alt fra snemænd i stof til julekugler eller måske oven i købet blinkende LED-lys. Tag turen til butikker som Helt Normalt,  Tiger eller lignende og begynd at hamstre dekorationer.

Køb det udstyr du behøver for at sy det hele sammen

Det kræver ikke de helt store færdigheder at sammensætte sin egen “ugly christmas sweater”, men lidt udstyr behøver man naturligvis. Normalvis skal man bruge synål, tråd, noget lim og måske nogle knappenåle. Nu bliver det i vid udstrækning dine evner (og tålmodighed) der afgør hvor detaljeorienteret du vil være. Når du har samlet det du behøver anbefaler vi at du “tester” sweateren før du plastrer den til med lim. Test placeringen af dekorationerne og fuldfør designet før du begynder arbejdet med fastgørelse af elementerne - stol på os, det vil du ikke fortryde.

Den sidste finish …

Du har nu syet alle elementer på og… joeh… sweateren blev præcis som du havde forestillet dig! Men mangler den lige det sidste? For at skille dig ud fra mængden kan du montere små LED-lys på sweateren. Dette gør du ved at vende sweateren på vrangen og markere de områder hvor lysene skal stikke ud. Brug en kniv til at skære et lille hul hvor lysene kan stikke igennem. Når du har placeret lysene på deres respektive positioner, bruger du lidt lim rundt om indgangspartiet for at sikre at de holdes på plads.

Vupti! Din julesweater er ikke bare helt hjemmelavet og unik, den kommer garanteret også til at give dig masser af opmærksomhed under julefesten. Held og lykke!