Vi fejrer påske for at mindes Jesu korsfæstelse og død og for at fejre hans opstandelse fra de døde. Det er den ældste og vigtigste kristne højtid, og samtidig falder den, lige som naturen vågner efter vinteren, så påsken også er blevet en fest for foråret, det nye liv og en velfortjent ferie med familien. I 2026 fejres påsken fra palmesøndag den 29. marts til og med 2. påskedag mandag den 6. april.
Påsken er den fest, hvor kristne mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Ifølge Det Nye Testamente blev Jesus korsfæstet langfredag, lagt i graven og fundet opstået påskemorgen. For troende er det selve grundstenen i kristendommen: at Jesus døde på korset som et offer for menneskenes synder, og at han gennem opstandelsen viste, at livet er stærkere end døden. Derfor regnes påsken som en endnu større højtid end julen i kirkelig forstand.
Men i Danmark er påsken for de fleste også blevet en folkelig forårsfest. Den markerer, at vinteren slipper sit tag, at dagene bliver lange og lyse, og at det er tid til påskefrokost, gule farver og fri fra arbejde. De to lag, det religiøse og det folkelige, lever fint side om side i den måde, vi holder påske på i dag.
Hyggeligt påsketøj til hele familien
1Påskekylling Onesie Dame – blød onesie med kyllingemotiv, der sætter forårsstemning fra morgenstunden.
2Påskesweater Dame – kyllingegul sweater i lækkert, lunt stof til de kølige forårsdage.
3Påskepyjamas Børn – sjov påskepyjamas, som gør den dovne helligdag ekstra hyggelig for de mindste.
Påskens oprindelse: fra jødisk pesach til kristen højtid
Påsken er faktisk ældre end kristendommen selv. Ordet påske kommer af det hebraiske pesach, som betyder forbigang. Pesach er en jødisk fest, der markerer israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten, som man kan læse om i Det Gamle Testamente. Ifølge fortællingen sendte Gud ti plager over Egypten, og den sidste var, at alle førstefødte skulle dø. Israelitterne smurte lammeblod på dørstolperne, så dødens engel gik forbi netop deres huse, deraf navnet forbigang.
Det var denne jødiske påskefest, Jesus og hans disciple var rejst til Jerusalem for at fejre, da Jesus blev korsfæstet. Jesu død og opstandelse skete altså midt under pesach, og for de kristne kom påskens dage efterfølgende til at stå som markering af de sidste begivenheder i Jesu liv. Jesus omtales tidligt som et offerlam, der ofrer sig for at redde mennesker fra døden, og derfor er den jødiske og den kristne påske vævet tæt sammen. Det Kongelige Bibliotek beskriver, hvordan påsken oprindeligt er en jødisk fejring, der senere blev kristen. Du kan læse mere hos Det Kongelige Bibliotek.
Glædelig påske
Game Over HappyHoodie
Fra påskeliljer til æggejagt passer Game Over HappyHoodie til alle forårets stunder.
Selve påskeugen, også kaldet den stille uge, begynder palmesøndag og fortæller i dagene op til påskedag historien om Jesu sidste dage. Hver dag har sit eget indhold:
Palmesøndag: Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og hyldes af folkemængden, der strør palmegrene på hans vej. Deraf navnet.
Skærtorsdag: Jesus spiser sit sidste måltid, den sidste nadver, sammen med disciplene. Ordet skær betyder ren, og henviser formentlig til, at Jesus denne dag vaskede disciplenes fødder.
Langfredag: Jesus bliver forrådt, dømt og korsfæstet på Golgata. Det er kirkeårets mest alvorlige dag, og mange kirker holder en stille, dæmpet gudstjeneste uden blomster og lys.
Påskedag: Kvinderne finder graven tom, og en engel fortæller, at Jesus er opstået fra de døde. Det er påskens glædesdag og kirkens største festgudstjeneste.
2. påskedag: Fejringen af opstandelsen fortsætter, og dagen markerer begyndelsen på de 40 dage, Jesus ifølge beretningen er på jorden efter opstandelsen.
Påsken indledes traditionelt af en 40 dage lang faste, der begynder på askeonsdag. Fasten er kirkens forberedelsestid, hvor man tidligere afstod fra kød og fest, så glæden kunne bryde løs så meget desto mere, når påsken endelig kom.
Hvornår er det påske, og hvorfor flytter datoen sig?
Påsken er en bevægelig højtid, så datoen skifter fra år til år. Efter gammel tradition, som blev fastlagt ved et stort kirkemøde i år 325, falder påskedag den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor kan påsken lande alt fra slutningen af marts til slutningen af april. Sådan ser påsken ud i 2026:
Palmesøndag: søndag den 29. marts 2026
Skærtorsdag: torsdag den 2. april 2026
Langfredag: fredag den 3. april 2026
Påskedag: søndag den 5. april 2026
2. påskedag: mandag den 6. april 2026
Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag er alle officielle helligdage i Danmark. Sammen med weekenden giver det en sammenhængende påskeferie, og tager man onsdagen før med, bliver det nemt til en hel uge fri.
Hvorfor påskeæg, påskehare og gule farver?
Mange af de traditioner, vi i dag forbinder med påske, handler om nyt liv og foråret. Påskeægget er et ældgammelt symbol på opstandelsen: skallen ser død og livløs ud som graven, men indeni bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus brød ud af graven påskemorgen. Allerede i den tidligste kristendom dekorerede man æg til netop påskedag.
Påskeharen har vi fået fra Tyskland. Indtil 1920'erne sås den næsten kun i Sønderjylland og på Langeland, hvor harens skattejagt med skjulte æg længe var lige så stor for børnene som julemanden. I dag kender de fleste den som en figur i chokolade. En helt dansk skik er gækkebrevet, der stammer fra 1600-tallets bindebreve. Her gælder det om at narre, drive gæk med, modtageren, der så skal gætte afsenderens navn ud fra prikkerne under et lille vers. De gule påskeliljer, også kaldet påskeblomster, fik deres danske navn af digteren N.F.S. Grundtvig og pynter både kirker og spisebord, når foråret melder sin ankomst.
Sådan holder danskerne påske i dag
For de fleste danske familier er påsken en blanding af fri, mad og hygge. Den lange påskefrokost med sild, æg, lam og snaps er fast inventar, og mange bruger dagene på at samle familien, komme ud i forårsvejret eller bare slappe af derhjemme. Påsken er på den måde blevet en af årets vigtigste hyggehøjtider, hvor man for alvor får tid til hinanden.
Skal stemningen sættes, hører de gule og forårsfriske farver med. En blød onesie eller et par lune pyjamasser gør den dovne påskemorgen ekstra rar, og når hele familien skal hygge sig hjemme, kan det være sjovt at matche tøjet i festligt påsketøj. Det er den slags små traditioner, der gør højtiden til noget særligt, uanset om man fejrer den religiøse påske, forårets komme eller bare en velfortjent fridag.
Påske handler om håb og nye begyndelser
Uanset hvordan man fejrer den, samler påsken nogle af de største temaer i vores kultur: håb, tilgivelse, fællesskab og troen på, at livet vinder. Den kristne fortælling om Jesu opstandelse og den folkelige fejring af foråret peger begge i samme retning, nemlig at noget nyt altid kan bryde frem, selv efter den mørkeste vinter. Det er måske netop derfor, påsken stadig betyder så meget for så mange, troende som ikke troende. Vil du dykke dybere ned i højtidens historie og de enkelte dages betydning, gennemgår Folkekirken hele påskefortællingen.
Påskens betydning
Påsken er kirkens ældste og vigtigste højtid og regnes som endnu større end julen.
Ordet påske kommer af det hebraiske pesach, der betyder forbigang.
Påsken indledes af en 40 dage lang faste, der begynder på askeonsdag.
Påskedag falder den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, fastlagt ved kirkemødet i år 325.
I 2026 fejres påsken fra palmesøndag den 29. marts til 2. påskedag mandag den 6. april.
Påskeharen kom til Danmark fra Tyskland og sås indtil 1920'erne næsten kun i Sønderjylland og på Langeland.
Ofte stillede spørgsmål om Hvorfor fejrer vi påske? Betydning og historie
Vi fejrer påske for at mindes Jesu korsfæstelse og død og for at fejre hans opstandelse fra de døde. Det er den ældste og vigtigste kristne højtid. Samtidig falder påsken, lige som naturen vågner efter vinteren, så den i Danmark også er blevet en folkelig fest for foråret, det nye liv og en velfortjent ferie med familien.
Påsken er oprindeligt en jødisk fest, pesach, der markerer israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten. Det var under denne fest, at Jesus blev korsfæstet og opstod, og derfor kom påskens dage for de kristne til at stå som en markering af de sidste begivenheder i Jesu liv. Den jødiske og den kristne påske er derfor tæt forbundne.
Ordet påske kommer af det hebraiske pesach, som betyder forbigang. Det henviser til fortællingen om udfrielsen fra Egypten, hvor dødens engel gik forbi israelitternes huse, fordi de havde smurt lammeblod på dørstolperne, mens alle førstefødte i de øvrige huse døde.
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem. Skærtorsdag holder han sit sidste måltid, den sidste nadver, med disciplene. Langfredag bliver han korsfæstet på Golgata. Påskedag findes graven tom, og Jesus er opstået. 2. påskedag fortsætter fejringen af opstandelsen.
I 2026 falder påsken med påskedag søndag den 5. april. Palmesøndag er den 29. marts, skærtorsdag den 2. april, langfredag den 3. april og 2. påskedag mandag den 6. april. Påsken er en bevægelig højtid, fordi påskedag efter gammel tradition falder den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Påskeægget er et gammelt symbol på opstandelsen, fordi der bryder nyt liv frem inde i den livløse skal, ligesom Jesus brød ud af graven. Påskeharen kom til Danmark fra Tyskland og sås indtil 1920'erne næsten kun i Sønderjylland og på Langeland, hvor den gemte æg til børnenes skattejagt.
