Fastelavnsboller: opskrift, dejtyper, fyld og historie

Fastelavnsboller er det bløde, fyldte fastelavnsbagværk, du laver af en gærdej (eller en vandbakkelsedej eller butterdej), fylder med vaniljecreme og remonce, og pynter med glasur og krymmel. Den klassiske udgave hæver to gange, bages omkring 10 til 12 minutter og smager allerbedst friskbagt, lige når den er kølet af. Her får du opskriften, de tre dejtyper, det bedste fyld, og lidt historie, så du selv kan bage de boller, der gør fastelavn til en fest.

Den klassiske opskrift på fastelavnsboller

Den mest udbredte fastelavnsbolle bygger på en blød gærdej, og den er faktisk nem at gå til, også med børnehænder i køkkenet. Til omkring 12 boller rører du 25 g gær ud i 1½ dl lillefingervarm mælk, tilsætter 1 æg, 4 spsk sukker, ½ tsk salt og cirka 350 g hvedemel, og ælter til sidst 75 g blødt smør ind, til dejen er blank og smidig. Lad den hæve lunt i en times tid.

Mange danske bagere krydrer dejen med 1 til 2 tsk stødt kardemomme, præcis som man gør i en gammeldags fastelavnsbolle. Det giver den dybe, lune duft, de fleste forbinder med fastelavn. Et lille tip, der gør hele forskellen: kom ikke for meget mel i. En blød, fugtig dej er lettere at lukke om fyldet og giver en saftig krumme, mens en tør dej revner under bagningen og lukker fyldet ud.

De tre dejtyper: gærdej, vandbakkelse og butterdej

Der findes ikke kun én slags fastelavnsbolle, og det er værd at kende forskellen, før du går i gang:

• Gærdej er den klassiske, bløde bolle med krumme og bid. Den hæver to gange og er den, de fleste tænker på. Bedst til dig, der vil have den traditionelle smag og gerne bager med børn.
• Vandbakkelse er dejen fra en vandbakkelse, altså den samme type, der bruges til vandbakkelser og éclairs. Den skal ikke hæve, så den er hurtig, og bollerne bliver lette og hule indeni, perfekte til at sprøjte fuld af creme. Vælg den, når du har travlt og vil springe hævetiden over.
• Butterdej giver en sprød, lagdelt bolle, der minder mest om et stykke wienerbrød. Den er den mest avancerede, men også den mest luksuriøse.

Skal det gå stærkt, er vandbakkelse din ven, fordi du slipper for ventetiden. Vil du have den klassiske, lune smag, er gærdejen svær at slå.

Det bedste fyld og den flotteste pynt

Det klassiske fyld er en kombination af hjemmelavet vaniljecreme og remonce, en blød blanding af smør, sukker og marcipan. Læg cirka 1 spsk vaniljecreme og 1 tsk remonce midt på hver dejfirkant, fold hjørnerne ind over fyldet, og klem samlingerne godt sammen, så intet løber ud. Læg bollerne med samlingen nedad, og lad dem efterhæve omkring 45 minutter, før de pensles med æg og bages cirka 10 til 12 minutter ved 200 grader varmluft.

Herfra sætter kun fantasien grænser. Prøv fyld af nougat, hindbærkompot, syltetøj, Nutella, dulce de leche eller finthakkede nødder. Pynten kan være hvid eller mørk glasur, chokoladeganache, frysetørrede hindbær, krymmel eller hakkede pistacier. Husk altid at lade bollerne køle helt af, før du pynter dem, ellers smelter glasuren og sætter sig ikke.

Hyggetøj til selve fastelavn

Fastelavnsboller hører til en hel dag med hygge, hvor familien klæder sig ud, slår katten af tønden og spiser sig mætte i boller. Skal de mindste have det rigtige fastelavnshumør frem allerede ved morgenbordet, er en blød pyjamas eller onesie det perfekte sted at starte, mens dejen hæver. Vores påsketøj til børn og bløde onesies til hele familien er lune at bage og lege i, og de glider lige så fint videre ind i påsken.

Fastelavnsbollens historie

Selve ordet fastelavnsboller dukker første gang op efter år 1700 og kommer sandsynligvis fra Tyskland. Indtil da kaldte man hvedebagværket for fastelavnsbrød. Omkring den tid begyndte man at komme rosiner, sukat, appelsinskal og rosenvand i dejen og krydre den med kardemomme, og dermed nærmede bollen sig den festlige udgave, vi kender i dag. Du kan læse mere om traditionen på Wikipedia eller om hele fastelavnsfesten på Den Store Danske.

Fastelavnsbollen hænger uløseligt sammen med fastelavn, der oprindelig markerede dagene op til den 40 dage lange kristne faste. I dag er det festen, der står tilbage: udklædning, fastelavnsris og selvfølgelig boller. Og at slå katten af tønden er en tradition så gammel, at man fra år 1536 og helt frem til slutningen af 1800-tallet faktisk puttede en levende kat i tønden. Heldigvis er det i dag slik og frugt, der vælter ud, når tønden går i stykker.

Tips, så bollerne lykkes hver gang

De fleste fejl med fastelavnsboller skyldes tre ting. For det første en for tør dej, så hold den blød og kom hellere lidt mindre mel i. For det andet en utæt samling, så klem den godt sammen og bag med samlingen nedad. For det tredje en for flydende creme, så kog vaniljecremen tyk og lad den køle helt af, før du bruger den. Vil du bage i forvejen, kan både dej og boller fryses. Frys de samlede, ubagte boller, tø dem op i køleskabet natten over, lad dem efterhæve en time ved stuetemperatur, og bag dem som beskrevet. Så har du friske fastelavnsboller, lige når gæsterne kommer.

Friskbagte og akkurat afkølede slår alt, men bollerne holder sig fine i 1 til 2 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Undgå køleskabet, for det tørrer dem ud. God fornøjelse med fastelavnsbollerne.