Julemad: Den klassiske danske julemenu og dens historie

Traditionel dansk julemad er andesteg og flæskesteg med sprøde svær, hvide og brunede kartofler, rødkål, en fyldig brun sovs og risalamande med kirsebærsauce til dessert. Det er den menu, langt de fleste danske familier samles om juleaften, og den har holdt sig næsten uændret i generationer. Her får du hele julebordet fra forret til mandelgave, tallene bag de mest populære retter, lidt af historien om hvorfor vi spiser, som vi gør, og et par moderne og grønne alternativer, hvis du vil prøve noget nyt i år.

Hvad spiser man til julemad i Danmark?

Den klassiske juleaftensmenu er bygget op om en eller to stege og et fast tilbehør. På de fleste danske borde finder du:

• Andesteg, ofte fyldt med svesker og æbler, gerne med sprødt skind.
• Flæskesteg med sprøde svær, for nogle som eneste steg, for andre side om side med anden.
• Hvide og brunede kartofler, hvor de brunede er vendt i smør og sukker til en blank, karamelglinsende overflade.
• Rødkål, sødt og syrligt, hjemmelavet eller varmet.
• Brun sovs kogt på skyen fra anden eller flæskestegen.
• Syltede asier og rødbeder som friske, syrlige indslag.

Mange runder også kartoflerne af med franske kartofler, altså kartoffelchips, der giver et sprødt modspil til den bløde sovs. Det smukke ved menuen er, at den er nem at dele op: anden kan steges, mens rødkålen og de brunede kartofler i ro og mag forberedes dagen før.

Tallene bag den danske julemiddag

Julemaden er en af de mest stabile traditioner, vi har. Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse spiser 78 procent af danskerne and juleaften, 64 procent får flæskesteg, mens kun omkring 6 procent vælger gås. Til kødet hører kartofler i flere udgaver: 86 procent får hvide kartofler, 85 procent brunede, og mere end hver anden, 52 procent, har også kartoffelchips på bordet. Tallene fortæller noget om, hvor stærkt menuen står. Selv når vi eksperimenterer med resten af december, vender de fleste tilbage til anden og de brunede kartofler den 24.

Risalamande og det søde til julemaden

Ingen dansk julemiddag uden risalamande. Den laves af kold risengrød vendt med flødeskum, vanilje og hakkede mandler og serveres med varm eller kold kirsebærsauce. Traditionen tro gemmes en hel mandel i fadet, og den heldige, der finder den, vinder en mandelgave. Resten af december er fyldt med konfekt: marcipan, nougat, brændte mandler og hjemmelavet chokolade hører til de mange små stunder op til jul. Vil du have det helt klassiske, så start med risengrød tidligere på dagen og gem en portion til at vende til risalamande om aftenen.

Lidt historie: hvorfor spiser vi, som vi gør?

Den danske julemad er yngre, end mange tror. I middelalderen var december fastetid, og frem til den 25. december spiste man saltet og tørret fisk, sild og sødgrød frem for kød. De brunede kartofler stammer fra 1800-tallet, hvor velhavende familier sukkerbrunede kastanjer juleaften, en finere spise som den jævne befolkning siden efterlignede med kartofler. And kom på bordet som et billigere alternativ til gåsen, og risalamanden, som vi kender den, blev for alvor en fast del af julen efter 2. verdenskrig. Selv rødkålen er forholdsvis ny: den første opskrift på den søde julerødkål dukker op i en dansk kogebog helt tilbage i 1902. Vil du grave dybere i traditionerne, beskriver Wikipedias artikel om julemiddagen både retterne og deres oprindelse.

Moderne og grøn julemad

Den klassiske menu behøver ikke stå alene. Flere og flere supplerer med farverige salater som rødkålssalat, waldorfsalat eller en frisk appelsinsalat, der giver et let modspil til den fyldige mad. Skal en del af bordet være grønt, fungerer en vegetarisk julesteg, sprøde svampebøffer eller ovnbagte hasselback-rodfrugter fint sammen med den brune sovs og rødkålen, så vegetarer og kødspisere kan dele det samme tilbehør. Og dagene efter jul behøver resterne ikke gå til spilde: en flæskestegssandwich med rødkål eller klatkager af den sidste risalamande er nogle af de bedste måltider i hele julen.

Den hyggelige ramme om julemaden

Julemaden handler lige så meget om stemningen som om retterne. Når anden er i ovnen og duften breder sig, er det selve aftenen, vi husker. Mange familier gør hyggen komplet ved at klæde sig ens på, og en matchende julesweater til hele familien er blevet en fast del af mange danske juleaftener. Det er en lille ting, der får billederne fra bordet til at se ekstra festlige ud, og som børnene elsker.

Til selve aftenen, når maden er sat til livs og I sidder tilbage med risalamanden og pakkerne, er der ikke noget bedre end at skifte til noget blødt. Et sæt julepyjamasser og et par lune julesokker er den perfekte afslutning på en lang og dejlig juleaften, og varm gløgg i et julekrus holder hyggen i gang til langt ud på aftenen.

Sådan planlægger du julemaden uden stress

Hemmeligheden bag en rolig juleaften er at starte i god tid. Rødkål, brunede kartofler og risalamande kan alle laves dagen før, så du den 24. kun skal koncentrere dig om stegen og sovsen. Sæt anden i ovnen efter en stegetid, der passer til dens størrelse, og hold svær og skind sprøde ved at give dem et par minutter under grillen til sidst. Med tilbehøret klar på forhånd kan du nyde selskabet i stedet for at stå i køkkenet, og det er trods alt det, julen handler om.