Nisse: historie, typer og traditioner | SillySanta
En nisse er et lille væsen fra nordisk folketro, traditionelt en gråklædt, rødhuet gårdbo på størrelse med et barn, der passede på gården mod til gengæld at få sin skål grød. I dag er nissen frem for alt julens hyggeligste figur, men historien bag den er både ældre og langt mere dramatisk, end de fleste tror. Her får du hele fortællingen: hvor nissen kommer fra, hvad den egentlig laver, de mange typer nisser og de moderne nissetraditioner vi holder i live hver december.
En nisse er ifølge folketroen et overnaturligt væsen, en slags husgud knyttet til ét bestemt sted. Den klassiske gårdnisse bor på loftet i laden eller over stalden, og der bor altid kun én nisse på hver gård. I sin menneskeskikkelse ligner den en lille gammel mand med hvidt skæg, gråt vadmelstøj og en spids rød hue, præcis samme påklædning som bonden bar i gamle dage. Nissen er en ungkarl, ryger pibe og er ifølge sagnene vild med kortspil.
Selvom nissen er lille, er den alt andet end harmløs i de gamle fortællinger. Den er ufattelig stærk, kan løbe lynhurtigt, gøre sig usynlig og forvandle sig til dyr som ged, gås eller hest. Dens latter lyder som en hest, der vrinsker, og kunne efter sigende høres flere kilometer væk.
Gårdnissens fornemste opgave er at beskytte stedet og menneskene, der bor der. Den tager sig af det praktiske arbejde og passer husdyrene, og den havde et særligt godt øje til hestene. Behandler man sin nisse ordentligt, bringer den lykke og fremgang til gården. Men nissen har også en drilsk side. Bliver den fornærmet, nøjes den som regel med smådrillerier, og en af dens yndlingsbeskæftigelser var at irritere gårdhunden, så den gøede ad tilsyneladende ingenting, for hunden kunne mærke nissen, selv når den var usynlig.
I værste fald kunne en utilfreds nisse finde på at stjæle fra nabogårdene, og når to gårdnisser røg i totterne, kunne det udvikle sig til regulært slagsmål. En vred nisse kunne også vælge at rejse sin vej, og så tog den lykken med sig fra gården.
Perfekt til december
Julelandskab Julesweater Dame
Julelandskab Julesweater Dame bringer den helt rigtige julestemning ind i stuen.
Sådan holder du din nisse glad: historien om grøden
Hemmeligheden bag et godt forhold til husnissen er enkel, og den lever stadig i vores juletraditioner. Nissen krævede blot en skål grød med en stor smørklat ovenpå til højtiderne, gerne hver lørdag aften. Fik den sin grød, gjorde den sig umage for at hjælpe til. Glemte man den, blev den sur, og i de barskeste sagn kunne en forsømt nisse ødelægge høsten eller slå gårdens bedste ko ihjel. Det er præcis den tradition, vi viderefører, når mange danske familier stadig stiller en skål risengrød eller risalamande ud til nissen juleaften.
Ordet nisse stammer efter al sandsynlighed fra drengenavnet Nis eller Niels, som er en dansk udvikling af Sankt Nicolaus, børnenes egen helgen. Tidligere blev væsenet kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo. I Sønderjylland kendes figuren som Nis Puk, og i de gamle østdanske områder Skåne, Halland og Blekinge kaldte man den Goanisse, altså den gode nisse. I Sverige hedder den tilsvarende figur en tomte, et navn afledt af ordet for grund eller have.
Forskellige slags nisser
Folketroen rummer langt flere nisser end den klassiske julenisse. Her er de vigtigste:
Gårdnissen er originalen. Den bor alene på gården, hjælper med arbejdet og passer dyrene.
Kirkenissen holder til i kirker og præstegårde og holder rent og pænt, men kunne ikke lide at høre Guds navn og forsvandt om søndagen, når klokkerne ringede.
Skovnissen er en nyere variant, der lever ude i naturen, ofte uden den røde hue og i stedet klædt i grønt og brunt.
Skibsnissen, også kaldet Klabautermanden, fulgte med skibet og kunne varsle storme, hvis man behandlede den godt.
Sætternissen er den drilske ånd i trykkeriet, der med stor list smugler trykfejl ind i bøger og blade.
Fra uhyggelig husgud til hyggelig julenisse
Nissen er meget ældre end julen, som vi fejrer den. Den har sin oprindelse i en førkristen tro på husguder, der mindede om de romerske lares, små træfigurer ved arnen, som familien gav frugt, vin og kager. Da kristendommen kom til Norden, blev nisserne dæmoniseret og udråbt til djævelens repræsentanter, men de overlevede i folkemunde alligevel. De danske sagn blev første gang skrevet ned af J.M. Thiele i Danske Folkesagn mellem 1819 og 1823.
Den hyggelige julenisse, vi kender i dag, er faktisk en kunstnerisk opfindelse. Da maleren Constantin Hansen holdt julefest i 1836, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser, og idéen slog hurtigt an hos borgerskabet. Omkring 1850 fik nissen en nissekone, og senere fik julenisserne et nyt job som julemandens hjælpere, der laver og pakker gaverne. Læg mærke til, at julenisserne er de eneste nisser med familie, for den gamle gårdnisse var altid alene.
Moderne nissetraditioner
Nissen har for længst flyttet ind i den danske jul på nye måder. Kravlenisserne, de små papnisser, der hænger og kravler rundt i hjemmet, kom til i 1940'erne og pynter stadig i tusindvis af danske hjem. Mange voksne kender også den hemmelige nisse, en udbredt juleleg på arbejdspladser og i skoler, hvor man i al hemmelighed driller eller forkæler en kollega gennem december, indtil offeret til sidst skal gætte, hvem nissen er. Og så er der nisserne på skærmen: tv-julekalenderen er en fast del af december, og figurer som Pyrus og Nissebanden er vokset op med generationer af danske børn.
I dag handler nissen mest om hygge, og den stemning kan man sagtens tage med ind i garderoben. En blød julesweater med nisser, rensdyr eller peberkager er den moderne måde at klæde sig i nissens ånd, og vores julesweatre rummer alt fra det klassiske til det skæve. Skal hele familien matche til grødaftenen, har vi også julesweatre til hele familien.
Uanset om du tror på den gamle gårdbo på loftet eller bare elsker den hyggelige julenisse, så er én ting sikkert: en skål grød og lidt varme skader aldrig. God fornøjelse med nisserne i december.
Der bor altid kun én nisse på hver gård, og gårdnissen er altid alene uden familie.
Den hyggelige julenisse blev opfundet i 1836 til maleren Constantin Hansens julefest.
Ordet nisse stammer fra navnet Niels, en dansk udvikling af Sankt Nicolaus.
Kravlenisserne kom til i 1940'erne og pynter stadig i tusindvis af danske hjem.
Nissen kunne ifølge sagnene gøre sig usynlig og forvandle sig til ged, gås eller hest.
Ofte stillede spørgsmål om Nisse: historie, typer og traditioner | SillySanta
En nisse er et lille væsen fra nordisk folketro, en slags husgud, der traditionelt bor på gården og passer på stedet og dyrene. Den ligner en lille gammel mand i gråt tøj med hvidt skæg og en spids rød hue, og i dag er den frem for alt et symbol på julen.
Nissen har sin oprindelse i en førkristen tro på husguder og har været kendt i Norden siden vikingetiden. Den hyggelige julenisse er en kunstnerisk opfindelse fra 1836, hvor maleren Constantin Hansen pyntede sin julefest op med de første billeder af julenisser, og idéen slog hurtigt an.
Gårdnissen passer på gården, hjælper med det praktiske arbejde og tager sig af husdyrene, især hestene, og bringer lykke til menneskene, der bor der. Til gengæld kræver den en skål grød med en smørklat. Bliver den glemt, laver den drillerier.
Ordet nisse stammer fra drengenavnet Nis eller Niels, som er en dansk udvikling af Sankt Nicolaus, børnenes helgen. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo.
I Danmark kaldte man nissen Gårdbo, lille Niels eller bare Nis. I Sønderjylland hed den Nis Puk, og i Skåne, Halland og Blekinge blev den kaldt Goanisse, altså den gode nisse. I Sverige hedder den tilsvarende figur en tomte.
