Samhain er den keltiske nytårsfest, der lå til grund for vores moderne halloween, og den fejres fra aftenen den 31. oktober til den 1. november. Navnet udtales "sow-in" (rimer på "now") eller "sah-win", ikke "sam-hain", som det ofte ses skrevet. For over 2000 år siden markerede festen for kelterne i Irland, Skotland og Wales overgangen fra den lyse halvdel af året til den mørke, og det var her, troen på spøgelser, udklædning og lys i mørket opstod. Her får du hele historien, fra de keltiske druiders ritualer til de skikke, vi kender i dag.
Ordet Samhain kommer fra oldirsk og bliver normalt oversat til "sommerens slutning". Sprogforskere har dog diskuteret oprindelsen i over hundrede år. En udbredt forklaring forbinder navnet med den indoeuropæiske rod for sommer, mens andre peger på et ældre keltisk ord, der betyder "forsamling". Uanset den præcise rod handler festen om det samme: at samle stammen og fejre årets vigtigste overgang, når sommeren var forbi og vinteren stod for døren.
For kelterne begyndte det nye år ikke om foråret, men i mørket. De delte året i en lys og en mørk halvdel, og overgangen mellem dem blev fejret med årets største fest. Det nye år begyndte ved midnat omkring den 1. november, for i kelternes verden opstod nyt liv netop i det frugtbare mørke.
Samhain var én af kelternes fire store årstidsfester, der tilsammen delte året op. De tre andre var Imbolc i februar, Beltane i begyndelsen af maj og Lughnasadh i august. Samhain var den vigtigste af dem, for den markerede selve årsskiftet. Det var et tidspunkt uden for den normale tid, hvor de gamle regler ikke gjaldt, og hvor noget magisk kunne ske.
Druiderne, kelternes vise mænd og kvinder, ledede de store offerritualer ved Samhain. De skrev intet ned og brugte op mod tyve år på at lære myter, astronomi og love udenad. Derfor er meget af det, vi ved, kommet til os gennem irske og walisiske myter, der først blev nedfældet af kristne munke i middelalderen.
Til den lille spøgelsesjæger
Halloween Skelet Onesie Børn
En blød skelet-onesie er den nemmeste vej til en uhyggelig, men hyggelig udklædning, helt i Samhains ånd, hvor man klædte sig ud for at narre ånderne.
Det mest kendte træk ved Samhain er troen på, at sløret mellem menneskenes verden og Den Anden Verden blev tyndt netop denne nat. Den Anden Verden var gudernes, feernes og åndernes magiske rige, og for kelterne lå det ikke fjernt, men lige i nærheden, bag søer, moser og gamle egetræer.
Ved Samhain kunne afdøde slægtninge vende hjem for en enkelt nat, og kelterne tændte lys og satte mad frem, så de døde kunne finde vej og føle sig velkomne. Men det var ikke kun de kære, der slap igennem. Også farlige væsener fandt vej til de levendes verden, og derfor klædte både børn og voksne sig ud som vilde dyr og uhyggelige skikkelser for at narre dem. Her finder vi den direkte forløber for nutidens udklædning.
Fra rovekys til græskar: hvordan Samhain blev til halloween
Da kristendommen kom til de keltiske områder, blev de gamle fester ikke afskaffet, men omformet. Pave Gregor den Første gav i år 601 ordre til, at missionærerne skulle kristne de lokale skikke i stedet for at bekæmpe dem. Allehelgensaften blev lagt til den 31. oktober, og på engelsk hed den All Hallows Eve, som med tiden trak sig sammen til Halloween. Den hedenske Samhain og den kristne allehelgen smeltede dermed sammen til én aften.
De udskårne lygter, vi kender, stammer også fra den keltiske verden. Oprindeligt huggede man ansigter i roer og majroer og satte lys i for at holde de onde ånder væk. Da irske og skotske udvandrere rejste til Nordamerika i 1800-tallet, tog de skikken med sig, og her opdagede de, at de store, hule græskar var langt nemmere at udskære. Sådan blev græskarret til halloweens symbol, og traditionen rejste sidenhen tilbage til Europa, hvor den oprindeligt kom fra.
Samhain, allehelgen og halloween: hvad er forskellen?
Det er let at blande de tre sammen, men de er ikke det samme. Samhain er den oprindelige keltiske, førkristne fest. Allehelgen er den kristne højtid, som kirken lagde oven på den for at ære de døde helgener, og som stadig markeres i den danske folkekirke. Halloween er den moderne, folkelige version, der voksede frem i USA og kom til Danmark som en fest med udklædning, slik og hygge. De tre højtider deler den samme rod, og derfor flyder de i dag sammen til ét stort efterårsgys.
Sådan kan du fejre Samhain i dag
Du behøver ikke være druide for at mærke stemningen. Mange holder fast i de gamle skikke på en hyggelig måde: tænd levende lys i vinduet for at mindes dem, du har mistet, server sæsonens mad som græskarsuppe og æbler, og udskær din egen lygte. Og så er der naturligvis udklædningen, der binder den ældste skik sammen med den sjoveste. Vil du klæde hele familien ud i samme uhyggelige ånd, er vores udvalg af halloween-kostumer et godt sted at begynde, og du finder pynt og tilbehør i hele vores halloween-univers.
Næste gang du udskærer et græskar eller klæder dig ud som spøgelse, så husk, at du følger en tradition, der er over to tusind år gammel. Samhain lever videre i hver eneste flagrende stearinlys og hvert eneste "slik eller ballade", og det er måske det smukkeste ved festen: at mørket ikke er noget at frygte, men noget at fejre.
Festen er over 2000 år gammel og kommer fra keltiske Irland, Skotland og Wales.
Samhain var én af kelternes fire årstidsfester sammen med Imbolc, Beltane og Lughnasadh.
De første jack-o'-lanterns blev skåret i roer, ikke græskar.
Pave Gregor den Første gav i år 601 ordre til at kristne, ikke afskaffe, de gamle skikke.
Ofte stillede spørgsmål om Samhain: Halloweens keltiske oprindelse
Samhain er den keltiske nytårsfest, der markerede overgangen fra sommer til vinter. Den er især kendt for troen på, at sløret mellem de levendes og de dødes verden blev tyndt, så ånder og afdøde kunne vende tilbage for en nat. Festen regnes som den direkte oprindelse til halloween.
Samhain udtales "sow-in", hvor første stavelse rimer på engelske "now", eller "sah-win". Man siger altså ikke "sam-hain", selvom det ofte staves sådan. Ordet er oldirsk og betyder typisk "sommerens slutning".
Samhain fejres fra aftenen den 31. oktober til den 1. november på den nordlige halvkugle. For kelterne markerede netop denne nat årsskiftet og begyndelsen på vinterhalvåret, og datoen er den samme som allehelgensaften og halloween.
Samhain er den oprindelige keltiske, førkristne fest. Allehelgen er den kristne højtid, kirken lagde oven på den for at ære de døde. Halloween er den moderne, folkelige version med udklædning og slik, der voksede frem i USA. De tre deler samme rod og flyder i dag sammen.
Ved Samhain troede kelterne, at farlige væsener fra Den Anden Verden kunne slippe ind i de levendes verden. Derfor klædte både børn og voksne sig ud som vilde dyr og uhyggelige skikkelser for at narre ånderne. Det er den direkte forløber for nutidens halloween-udklædning.
