Allehelgensdag er den dag, hvor vi mindes de døde, og i den danske folkekirke falder den altid den første søndag i november. I 2026 er det søndag den 1. november. Det er en stille, varm højtid, hvor vi tænder lys, lægger blomster på gravene og tænker på dem, vi har mistet. Den ligger tæt op ad halloween, men de to ting er ikke det samme, og her får du hele historien, betydningen og de danske traditioner samlet ét sted.
Allehelgensdag er en kristen højtid til minde om alle helgener og martyrer. Da kirken fra gammel tid noterede de hellige mænd og kvinder på hver sin dag i kalenderen, var der til sidst flere helgener, end der var dage. Derfor lavede man en samlet "ekstra" dag, hvor alle kunne mindes på én gang. I dag har dagen fået en bredere og mere personlig betydning: det er først og fremmest en dag, hvor vi mindes vores egne afdøde, både familie og venner, og samtidig alle de mennesker, der gennem generationer har båret troen videre.
I den danske folkekirke er allehelgensdag altid den første søndag i november. Det har den været siden 1770, hvor Struensees helligdagsreform flyttede dagen fra selve den 1. november og hen på den nærmeste søndag, så folk ikke skulle gå glip af arbejde på en hverdag. I den katolske kirke og i en række andre lande fejres allehelgen stadig fast den 1. november. Aftenen før kaldes på dansk allehelgensaften, og det er netop her, halloween hører til.
Allehelgensdag eller halloween, hvad er forskellen?
Det korte svar: allehelgensdag er den kirkelige mindedag for de døde, mens halloween er den verdslige uhyggefest aftenen før. Ordet halloween er faktisk en sammentrækning af det engelske "All Hallows' Eve", som betyder allehelgensaften. Halloween har rødder i den gamle keltiske fest samhain, hvor man mente, at grænsen mellem de levende og de døde var særligt tynd. Da kristendommen bredte sig, smeltede den keltiske fest sammen med allehelgen. I dag er det religiøse indhold i halloween stort set forsvundet, og tilbage står græskar, kostumer og hygge med lidt gys. Mange familier holder begge dele: en sjov halloweenaften med udklædning den 31. oktober, og en stille stund ved graven på selve allehelgensdag.
Til hyggen aftenen før
Halloween Skelet Onesie Børn
Skal de mindste klædes ud til halloweenaftenen før allehelgensdag, er en blød skelet-onesie en sjov og lun klassiker, der nemt kommer på og af.
Den mest udbredte danske tradition er at tænde lys på gravene. I de senere år er det blevet helt almindeligt at gå en tur på kirkegården på allehelgensdag, sætte et gravlys og lægge friske blomster eller en lille krans ved gravstedet. Lyset har en stærk symbolik: i kirken læses tekster om, at Kristus er verdens lys, og at vi mennesker er små lys for hinanden. Mange oplever det som en smuk og trøstende handling, fordi flammen står for håbet og for, at de døde ikke er glemt.
I selve gudstjenesten foretager mange kirker en navneoplæsning, hvor præsten læser navnene op på alle i sognet, der er døde i løbet af det forgangne år. Det er ofte et af årets mest bevægende øjeblikke, og pårørende inviteres særligt med. Den mest kendte salme til dagen er H.A. Brorsons "Den store hvide flok vi se", som maler et billede af de afdøde, der nu er hos Gud.
Skal aftenen før byde på lidt udklædning og hygge, finder I masser af inspiration i vores Halloween-kostumer til både børn og voksne.
Sådan kan I markere dagen derhjemme
Allehelgensdag behøver ikke foregå i kirken for at have betydning. Mange familier markerer dagen i det små, og det er en god anledning til at tale med børnene om dem, familien har mistet. Her er nogle nemme måder at gøre dagen til jeres egen:
Tænd et lys derhjemme og fortæl en historie om en bedsteforælder eller et andet familiemedlem, I savner.
Tag en tur på kirkegården sammen, læg blomster og lad børnene være med til at tænde gravlyset.
Kig i fotoalbummet og del minder. Det gør det lettere for de mindste at forstå, hvad dagen handler om.
Lav en hyggelig eftermiddag med varm kakao, så stemningen bliver tryg og kærlig frem for trist.
Fordi dagen ligger lige op ad halloween, er der ofte stadig lidt uhyggehygge i luften fra aftenen før. Vil I holde fast i den lune, lidt spøgelsesagtige stemning, mens I stadig taler om livet og døden på en blid måde, kan en blød kostume-onesie være en sjov fællesnævner for både halloween og den stille mindedag. Se de bløde modeller i kollektionen af onesies.
Allesjælesdag, den glemte søsterdag
I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november. Forskellen var, at allehelgen handlede om de helgener, der allerede var frelst og hos Gud, mens man på allesjælesdag bad for de almindelige døde, der endnu ikke var nået dertil. Da man under Reformationen gjorde op med tanken om skærsilden, afskaffede den danske kirke allesjælesdag. Alligevel lever en del af dens ånd videre i nutidens allehelgen, netop fordi vi i dag mindes helt almindelige afdøde og ikke kun martyrer og helgener.
Ofte stillede spørgsmål
Allehelgensdag er på én gang en gammel kirkelig højtid og en personlig mindedag, der passer ind i en moderne dansk hverdag. Uanset om I går i kirke, tænder et lys ved graven eller bare sætter jer sammen derhjemme og deler minder, handler dagen om det samme: at de, vi har mistet, stadig betyder noget. Vil du læse mere om højtidens baggrund, kan du finde gode kilder hos Folkekirken og i opslagsværket lex.dk.
Vidste du det?
Allehelgensdag har ligget på den første søndag i november siden Struensees helligdagsreform i 1770.
Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske All Hallows' Eve, som betyder allehelgensaften.
Halloween har rødder i den keltiske fest samhain, hvor grænsen mellem levende og døde mentes at være tynd.
Den mest kendte danske allehelgenssalme er H.A. Brorsons Den store hvide flok vi se.
I middelalderen fejrede man både allehelgen den 1. november og allesjælesdag den 2. november.
Ofte stillede spørgsmål om Allehelgensdag: betydning, dato og traditioner
I den danske folkekirke er allehelgensdag altid den første søndag i november. I 2026 falder den søndag den 1. november. I den katolske kirke fejres allehelgen fast den 1. november.
Man mindes de døde. Det er udbredt at tænde lys og lægge blomster på gravene, og i kirken holdes en gudstjeneste, hvor mange steder navnene på sognets afdøde fra det forgangne år læses op.
Nej. Allehelgensdag er den kirkelige mindedag for de døde, mens halloween er den verdslige uhyggefest aftenen før. Ordet halloween kommer af det engelske All Hallows' Eve, altså allehelgensaften.
Efter Reformationen tog den evangelisk-lutherske kirke afstand fra forestillingen om skærsilden. Da man på allesjælesdag bad for de dødes pinsler i skærsilden, blev dagen afskaffet i Danmark.
Ved Struensees helligdagsreform i 1770 blev allehelgensdag flyttet fra den 1. november til den nærmeste søndag, så folk ikke skulle gå glip af en hverdag for at fejre den.
