Fastelavn: traditioner, tønde og udklædning | SillySanta
Fastelavn er den danske udklædningsfest, hvor børn klæder sig ud som alt fra prinsesser til dinosaurer, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller, indtil maven er rund. Festen falder altid syv uger før påskesøndag og markerer dagene lige inden den lange faste op til påske. I dag handler det dog mindst lige så meget om hygge, kostumer og at samle familien til en glad vinterdag, som om kirkens kalender. Her får du hele traditionen fra ende til anden, så du kan fejre fastelavn med stil.
Fastelavn er en gammel nordeuropæisk tradition, der oprindeligt blev holdt aftenen inden kirkens faste. Selve ordet betyder "fastelabend", altså aftenen før fasten, og festen var startskuddet til en 40 dage lang fasteperiode op til påske. Inden man gik ind i den strenge tid uden kød og fede sager, skulle der spises og festes igennem. Derfor blev fastelavnssøndag og fastelavnsmandag i middelalderen kaldt flæskesøndag og flæskemandag, mens tirsdagen blev kaldt hvide tirsdag eller fede tirsdag. Efter reformationen i 1536 mistede fasten sin betydning i Danmark, men selve festen overlevede som en folkelig skik, og sådan er det stadig den dag i dag.
Fire fastelavnskostumer børnene elsker
1Enhjørning Onesie Børn - blød, magisk og festens helt sikre vinder for de fantasifulde.
4Djævel Onesie Børn - en kæk lille frækkert med hale og horn til den drilske type.
I sydeuropæiske lande kender man den samme fest under navnet karneval. Ordet kommer af "carne vale", som betyder "farvel kød", og det er præcis den samme idé: en sidste fest, inden fasten satte ind. Fastelavn er altså den danske udgave af karneval, bare med tønder, ris og boller i stedet for parader og fjerdragter.
Udklædning: festens hjerte
Det allerbedste ved fastelavn for de fleste børn er udklædningen. En dag om året må man være en helt anden, og fantasien får frit løb. Klassikerne er prinsesser, riddere, superhelte, katte, heste og spøgelser, men i virkeligheden er der ingen regler. Det vigtigste er, at kostumet er varmt nok til en kold februardag og nemt at bevæge sig i, så barnet kan både slå katten af tønden og spise boller uden besvær.
Glædelig påske
Påskepyjamas Børn
Fra påskeliljer til æggejagt passer Påskepyjamas Børn til alle forårets stunder.
Hos SillySanta er vores fastelavnsfavoritter de bløde onesies, der både fungerer som kostume og som lunt hyggetøj. En enhjørning, en dinosaur, en bamsebjørn eller en lille djævel er hurtigt at hoppe i, sidder godt hele dagen og kan bruges igen længe efter, at fastelavnen er ovre. Du finder hele udvalget i vores fastelavnskostumer, og der er også en særlig afdeling med fastelavnskostumer til børn, hvis det er de mindste, der skal pyntes.
Slå katten af tønden
Ingen fastelavn uden tønden. At slå katten af tønden er festens helt store højdepunkt, hvor man på skift hamrer løs på en pyntet trætønde, indtil den går i stykker. Den, der slår bunden ud, bliver kattedronning, og den, der slår den sidste stav ned, bliver kattekonge. Begge får en krone og masser af jubel.
Når fastelavnen er ovre, ruller foråret videre mod påske, og her finder du tøj til hele påsken, så I kan holde hyggen kørende fra tøndeslagning til æggejagt.
Traditionen er gammel og noget makaber, for engang sad der faktisk en levende kat i tønden. Man troede, at katten bar på det onde, og når den slap ud af den knuste tønde og løb sin vej, var ulykken jaget bort fra byen eller gården for det kommende år. Heldigvis er katten for længst skiftet ud, og i dag er tønden fyldt med slik, frugt og konfetti i stedet. Det eneste, der bliver jaget på flugt nu om dage, er sukkertrangen.
Fastelavnsris og fastelavnsboller
To ting hører fastelavn til lige så meget som tønden: riset og bollerne. Fastelavnsriset er grene pyntet med fjer, papirfigurer og farvet pynt. I gamle dage blev riset brugt til at "rise" eller piske, blandt andet for at sikre frugtbarhed i den kommende vækstsæson, men i dag bruger børnene det mest til at vække de voksne fastelavnssøndag, gerne mod en lille belønning i form af en bolle.
Og så bollerne. Fastelavnsboller hørte oprindeligt til den allersidste dag før fasten, hvide tirsdag, men i dag spiser vi dem fra nytår og helt frem til fastelavn. De findes i alle afskygninger, fra de klassiske med creme og glasur til vilde varianter med remonce og chokolade. Vil du selv kaste dig over bageovnen, så kig forbi vores guide til fastelavnsboller, hvor vi samler de bedste idéer til den perfekte bolle.
Sådan holder I den bedste fastelavnsfest
En god fastelavnsfest behøver ikke at være kompliceret. Sørg for en tønde, en kølle og masser af slik og frugt til at fylde i. Lad børnene komme i deres kostumer i god tid, så de kan nå at vise dem frem, og hav gerne et lille bord med boller og varm kakao klar til de kolde fingre bagefter. Pynt eventuelt med fastelavnsris og lad de største børn hjælpe med at dekorere tønden. Husk en krone eller to til kattekongen og kattedronningen, så festen får sin helt egen kongelige afslutning.
Vil du have hele familien med i temaet, er det oplagt at vælge matchende onesies, så både store og små er klædt på til dagen. Kig forbi vores onesies til børn for flere sjove dyr og figurer, og gør fastelavn til en dag, hvor hele familien hygger sig sammen i bløde kostumer fra morgen til aften.
Uanset om I går efter den helt traditionelle fastelavn med ris og tønde eller bare vil have en sjov udklædningsdag derhjemme, så er det festen, hyggen og det gode selskab, der tæller. God fastelavn fra os hos SillySanta.
Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskesøndag, mellem 1. februar og 7. marts.
Ordet fastelavn betyder "faste-aften", altså aftenen før den 40 dage lange faste op til påske.
Reformationen i 1536 afskaffede fasten i Danmark, men fastelavnsfesten overlevede som folkelig skik.
I middelalderen blev dagene kaldt flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag efter den mad, man spiste.
Der sad engang en levende kat i tønden, fordi man troede, den bar på det onde og skulle jages væk.
Ofte stillede spørgsmål om Fastelavn: traditioner, tønde og udklædning | SillySanta
Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavn var festen, man holdt, lige inden den strenge tid uden kød og fede sager begyndte. Selvom fasten mistede sin betydning efter reformationen i 1536, levede selve festen videre som en folkelig tradition.
Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskesøndag og ligger derfor mellem den 1. februar og den 7. marts. Da påsken regnes ud fra den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, flytter fastelavn sig lidt fra år til år.
Traditionen stammer fra en gammel overtro. Engang sad der en levende kat i tønden, fordi man troede, at den bar på det onde. Når katten slap ud af den knuste tønde og løb sin vej, mente man, at ulykken var jaget bort. I dag er katten heldigvis skiftet ud med slik og frugt.
Fastelavnsris er grene pyntet med fjer, papirfigurer og farver. I gamle dage blev riset brugt til at "rise" for at sikre frugtbarhed i den kommende sæson, men i dag bruger børnene det mest til at vække de voksne fastelavnssøndag, gerne mod en bolle som belønning.
Ja, næsten hele det katolske Europa fejrer en lignende fest under navne som karneval, Fastnacht eller Fasching. I USA's sydstater hedder festen Mardi Gras, der betyder fede tirsdag. Fastelavn er altså den danske udgave af karneval.
