Lillejuleaften! Dagen før dagen. I mange familier er den lige så traditionel som selve juleaften. Hvad vi foretager os, er dog meget forskelligt og afhænger især af, hvorvidt familien er sammenbragt, samt hvilke traditioner vi har selve juleaften. Vi har hørt en flok folk på gaden om deres lillejuleaftenstraditioner. Her er det billede, det tegnede.
Lillejuleaften lyder næsten lige så højtideligt som juleaften. Men alle ved jo godt, at det ikke er den ægte vare. Alligevel bliver den det næsten i de mange danske familier, der består af sammenbragte børn fra tidligere forhold.
Hvornår er lillejuleaften?
Lillejuleaften er altid den 23. december, altså aftenen før selve juleaften. Datoen ligger fast år efter år, og i 2026 falder lillejuleaften på en onsdag. Navnet dækker både dagen og aftenen, og selvom ordet lyder næsten lige så festligt som juleaften, er det 24. december, der er hovedbegivenheden.
Det er værd at huske, at lillejuleaften ikke er en helligdag. Den 23. december er en helt almindelig arbejdsdag, hvor butikker og arbejdspladser har åbent som vanligt. Til gengæld er det den sidste dag, mange kan nå de allersidste juleindkøb, inden de fleste forretninger lukker juleaften.
Lillejuleaften har aldrig haft nogen betydning i kirken. Det er en helt og holdent folkelig tradition, der hører hjemmet til. Traditionelt blev aftenen brugt til at fejre, at man havde fået afsluttet alle sine forberedelser frem mod julen.
Især på landet i gamle dage skulle alt være klaret inden juledagene: slagtning, bagning, lysestøbning, rengøring og personlig hygiejne. Lillejuleaften var derfor den sidste store arbejdsaften, hvor man gjorde det hele færdigt, så selve julen kunne nydes i ro. Den travlhed kan mange stadig genkende i dag, hvor de sidste gaver pakkes ind, og maden til den 24. forberedes.
En af de gamle skikke, som de færreste husker i dag, var børnenes kagerundfart. Op gennem 1900-tallet gik børn fra dør til dør lillejuleaften og sang remsen ”Lillejuleaften må jeg synge for din dør, lillejuleaften er kagen aldrig tør” for at få nybagte julesmåkager. Det mindede lidt om den slikrundfart, vi i dag kender fra Halloween. Hertil hører også en gammel folketro: man skal altid byde sine gæster på noget i juletiden, for ellers kan de komme til at bære julen, glæden og lykken ud af huset.
Snydejul
For her ender lillejuleaften oftest med at blive til ”snydejul” hos den af forældrene, der ikke skal have børnene til juleaften det år. Det betyder, at ungerne ender med at score to gange julemiddag og to omgange med gaveudpakning hvert eneste år.
Vil I sætte stemningen allerede lillejuleaften, er matchende julesweatre til hele familien en hyggelig måde at gøre hele familien klar til den store dag på.
Nogen kalder det en devaluering af juleaften, mens andre mere ser det som en praktisk foranstaltning. For begge forældre skal da have mulighed for at fejre jul med deres børn. Så måske holder vi egentlig mest ”snydejul” for vores egen skyld. Ungerne ser det bare som endnu en bonus ved at være skilsmissebarn – eller endnu en udfordring.
I biologiske familier bruges lillejuleaften oftest til andre formål. Især til at fordrive ventetiden i de familier hvor der er små børn.
Juletræet pyntes
I både sammenbragte og biologiske familier står der oftest juletræspyntning på dagsplanen lillejuleaften. I hvert fald i de familier hvor juletræet ikke allerede er flyttet ind tidligere på måneden.
Det foregår oftest om aftenen eller sidst på eftermiddagen, mens der høres julemusik og nippes til alle julelækkerierne i slikskåle og kagedåser.
Risengrød på madplanen
En stor del danske familier spiser tilsyneladende risengrød lillejuleaften. Det skyldes, at ris a la manden bliver bedst, når grøden er godt kold. Så når der nu alligevel er sat risengrød over på komfuret, kan vi jo lige så godt snuppe en portion lillejuleaften.
Hvem siger nej til en nem aftensmad?
Pointen med at lave grøden allerede den 23. er, at den skal nå at køle helt af, inden den røres sammen til risalamande dagen efter. På den måde hænger de to aftener fint sammen: risengrøden lillejuleaften bliver til den klassiske dessert juleaften, gemte mandel og det hele. Får man ikke spist det hele, gemmes resten gerne til den 24.
Antijul
Andre holder “antijul” og spiser f.eks. sushi eller noget andet let og fedtfattigt lillejuleaften. Andre igen gør alt for, at lillejuleaften bliver en helt almindelig hverdagsaften som alle andre.
Pointen er, at juleaften derved får større betydning, samt at vi kan slippe for nogle af alle de ekstraordinære eller overflødige kalorier, julemåneden ellers byder så rigeligt på.
Julehygge og aktiviteter med børnene
I familier med små børn handler lillejuleaften frem for alt om at fordrive ventetiden, for når man er fem år, føles den sidste aften før juleaften uendelig lang. Heldigvis er der masser at give sig til.
Mange tænder for en julefilm eller læser dagens låge i en julekalenderhistorie, mens der bages æbleskiver eller laves brændte mandler. Andre spiller julespil, synger julesange eller laver de sidste juledekorationer og kort. Pakkeleg og gaveindpakning hører også aftenen til, og for de mindste kan det være et hyggeligt tidspunkt at skrive eller tegne det sidste ønske til julemanden. Det fælles tema er, at man samles om noget roligt og bygger forventningen op til den store dag.
Juleaften efter andre traditioner
I familier med forskellig kulturel baggrund synes der også at være præcedens for, at der fejres jul på den måde, som den person, der ikke har en dansk baggrund, er vant til. Så i familier med f.eks. en dansk mor og en norsk far, fejres julen typisk efter norske traditioner på lillejuleaften og efter danske traditioner d. 24.
Dog kunne vi ikke lade være med at bemærke, at det typisk var tilfældet, hvis personen med en ikke-dansk juletradition var en mand. De familier, hvor det var kvinden, der kom fra et andet land, var det oftest hendes juletraditioner, der havde taget over d. 24. december. Her var det i stedet den traditionelle danske jul, der var forvist til lillejuleaften.
Et godt eksempel er de dansk-norske familier. Mens danskerne forbinder lillejuleaften med risengrød, fejrer nordmændene ofte deres juleaften netop den 23. Her er pinnekjøtt, ribbe og lutefisk klassiske retter, og en sådan aften kan derfor smage helt anderledes end den danske risengrødsudgave.
Vi gør os klar til den store højtid
Lægger vi det hele sammen, synes de fleste at bruge lillejuleaften til at gøre klar til den store højtid dagen efter på en eller anden måde. Det kan komme til udtryk på mange måder, lige fra at finde julesweateren frem over at spise risengrød og til at pynte juletræ.
Uanset om man holder snydejul, pynter træet, laver risengrød eller bare nyder en stille aften, er kernen den samme: lillejuleaften er aftenen, hvor stemningen for alvor sænker sig, og hvor familien samles om forventningens glæde inden juleaften.
Hvordan kommer din lillejuleaften til at forløbe?
Lillejuleaften – kort opsummeret
Sammenbragte familier holder ofte 'snydejul' hos den forælder uden børnene juleaften.
Juletræspyntning foregår typisk lillejuleaften om eftermiddagen eller aftenen.
Mange danske familier spiser risengrød lillejuleaften til aftensmad.
Familier med forskellige kulturer fejrer ofte dobbelt jul på forskellige måder.
Ofte stillede spørgsmål om Lillejuleaften 2026: Danske traditioner den 23. december
En stor del danske familier spiser risengrød lillejuleaften, da ris a la manden bliver bedst, når grøden er godt kold. Andre holder 'antijul' og spiser sushi eller noget andet let og fedtfattigt, mens nogle gør alt for at holde det som en almindelig hverdagsaften.
I sammenbragte familier bliver lillejuleaften ofte til 'snydejul' hos den forælder, der ikke skal have børnene juleaften det år. Det betyder julemiddag og gaveudpakning, så børnene ender med at score to gange julemiddag og to omgange gaveudpakning hvert år.
I både sammenbragte og biologiske familier står der oftest juletræspyntning på dagsplanen lillejuleaften. Det foregår typisk om aftenen eller sidst på eftermiddagen, mens der høres julemusik og nippes til julelækkerierne i slikskåle og kagedåser.
Lillejuleaften er altid den 23. december, altså aftenen før juleaften. Datoen ligger fast hvert år, så i 2026 falder lillejuleaften på en onsdag. Navnet dækker både selve dagen og aftenen, hvor mange danske familier pynter juletræet og gør de sidste forberedelser klar til den store dag.
Nej, lillejuleaften den 23. december er ikke en helligdag i Danmark. Det er en helt almindelig arbejdsdag, hvor butikker og arbejdspladser har åbent som vanligt. Aftenen har heller aldrig haft nogen betydning i kirken, men i hjemmene er den til gengæld blevet en fast hyggetradition med juletræspyntning og risengrød.
Lillejuleaften er oplagt til at pynte juletræet sammen, bage de sidste julesmåkager, lave juledekorationer eller pakke gaver ind, mens julemusikken spiller. Mange familier ser også en julefilm, læser en julekalenderhistorie eller spiller julespil, og nogle bager æbleskiver eller laver risengrød. Det handler om at fordrive ventetiden og bygge forventningen op til juleaften.
