Fastelavnsris: historie, symbolik og gør-det-selv guide

Et fastelavnsris er en buket af sammenbundne, spirende grene, oftest friske birkegrene, som pyntes med fjer, silkepapir, papkatte og bånd med slik. Til fastelavn bruger børnene riset til at "rise" mor og far op om morgenen, altså vække dem med nogle blide slag, mod løfte om varme fastelavnsboller. Bag den hyggelige børneleg gemmer der sig en gammel dansk skik med rødder helt tilbage i 1700-tallet, og her får du hele historien, symbolikken og en nem trin-for-trin guide til at lave og pynte jeres eget ris.

Hvad er et fastelavnsris egentlig?

Et fastelavnsris består af nogle få nøgne grene, der bindes sammen til en lille kost eller buket. Birk er det klassiske valg, fordi grenene er smidige og fulde af knopper, men man kan også bruge troldhassel, pile- eller kirsebærgrene. Det fine ved et frisk ris er, at det ser tørt og goldt ud, når man binder det, men giver man det vand og varme, springer de små grønne blade frem. Netop den spirende livskraft er hele kernen i traditionen.

I dag er riset mest af alt pynt og leg. Familier stiller det i en vase i vindueskarmen som forårspynt, og børnene bruger det til den muntre vækketradition fastelavnssøndag. Men sådan har det ikke altid været.

Historien bag fastelavnsriset

Vi har haft fastelavnsris i Danmark siden 1700-tallet, og skikken har flere rødder. En af de tidligste gange riset nævnes på tryk er i opslagsværket "Frauenzimmerlexicon", som udkom i Leipzig i 1715. Her kan man læse, hvordan unge karle og piger "bød hinanden godmorgen" ved at rise op og drysse aske på hinanden. Allerede i 1791 blev der i Adresseavisen i København annonceret med "så smukke fastelavnsris som fås kan", som man kunne købe i Vimmelskaftet til priser, der gik helt op til en rigsdaler.

Riset har også en mere alvorlig fortid. I protestantiske egne brugte særligt fromme folk langfredag riset til at give børnene nogle slag som en fysisk påmindelse om Jesu lidelser. Den side af traditionen er heldigvis for længst forsvundet, og riset forbindes i dag hverken med straf eller alvor, men med forår, leg og fastelavnsboller.

Frugtbarhed og symbolik: derfor riser man

Den vigtigste betydning bag riset er frugtbarhed. Tanken var, at man ved at slå med de friske grene, hvis knopper er ved at springe ud, kunne overføre lidt af den spirende livskraft til den, der blev riset. I ældre tid risede man derfor især mennesker og dyr af hunkøn for at vække deres frugtbarhed, og nogle steder risede man også jorden og husdyrene for at sikre et godt forår. Mange forskere mener, at skikken ligger i forlængelse af endnu ældre, førkristne vårfester, hvor man fejrede, at vinteren slap sit tag.

Pynten på de gamle, færdigkøbte ris fortæller den samme historie. Fra 1800-tallet kunne man i de større byer købe ris dekoreret med papirsblomster, små æg, katte, storke og babyer, alle sammen symboler på frugtbarhed og forårets komme. Storken, der jo bringer de små børn, passede særligt godt ind i forårets tema.

Traditionen med at "rise" mor og far

Den skik, de fleste danske børn kender i dag, er at rise forældrene op. Tidligt fastelavnssøndag lister børnene ind på de sovende voksne og giver dem nogle blide klask med riset, mens de råber et fastelavnsvers og kræver fastelavnsboller. Oprindeligt var "at rise hinanden op" en drilleskik blandt unge: det gjaldt om at komme først op, så man kunne nå at rise de andre, inden de selv blev rist. Traditionelt riser man netop fastelavnssøndag, men mange familier gør det i dag også fastelavnsmandag eller en anden dag i ferien, hvor det passer ind. Hører dressing-up og leg med til jeres fastelavn, så er en samlet påskekollektion med pyjamas og sweatre et hyggeligt sted at samles om morgenkaffen og bollerne.

Sådan laver du dit eget fastelavnsris

Det er nemt at binde sit eget ris, og det er en perfekt fastelavnsaktivitet for hele familien. Du skal bruge:

• En håndfuld friske, nøgne grene, gerne birk, troldhassel eller kirsebær, omkring 45 til 55 cm lange
• Ståltråd eller snor til at binde grenene sammen
• Pynt: silkepapir, fjer, filtkugler, garn og printede papfigurer som sorte katte, kongekroner og masker
• Korte stykker bånd til at binde slik fast på grenene

Saml grenene i en lille buket, og bind dem stramt sammen forneden med ståltråd, så de danner et håndtag. Lav farverige kvaster af silkepapir ved at folde papiret, klippe frynser og rulle det om grenene. Sæt fjer, filtkugler og papkatte på, og bind til sidst små poser slik eller karameller fast med bånd. Vil du have de grønne blade frem til fastelavnssøndag, så stil riset i en vase med vand et par dage forinden et lyst sted, så knopperne springer ud.

Hvad pynter man et fastelavnsris med?

Klassikerne er silkepapirskvaster i mange farver, farvede fjer, filtkugler og udklippede papfigurer som katte, kroner og masker. Slik bundet på med bånd er et must, hvis riset skal bruges til at lokke fastelavnsboller ud af de voksne. Vil du have et mere stilfuldt ris til pynt i vindueskarmen, kan du nøjes med fjer og bånd i få, afstemte farver. Der er ingen rigtige eller forkerte regler, det vigtigste er, at hele familien hygger sig med at klippe, klistre og binde.

Et hjemmebundet ris, en tallerken nybagte fastelavnsboller og hele familien i blødt tøj: så er fastelavnsmorgenen reddet. Vil du dykke dybere ned i selve festen, kan du læse vores guide til fastelavn og dens traditioner, fra udklædning og tøndeslagning til boller og katten af tønden.

Du kan læse mere om risets historie og symbolik hos Nationalmuseet og i Danmarks nationalleksikon på lex.dk.